Forbrugerliv

6 vigtige overvejelser, inden du vælger bilforsikring

bilforsikring

global forsikring bilforsikringEn bilforsikring er dit økonomiske sikkerhedsnet, der hjælper dig, hvis uheldet er ude. Men det kan være svært at vurdere, hvilken type forsikring der er den helt rette for dig og din bil. Derfor har vi samlet seks vigtige overvejelser, inden du vælger bilforsikring

At vælge den rette bilforsikring kan være lidt af en jungle at finde rundt i, da det gælder om at holde styr på mange forskellige begreber, så du ikke snyder dig selv. Derfor handler det om at kende sine behov og beslutte sig for, om man er villig til at betale lidt selv, hvis skaden sker, eller om det skal være en forsikring med det hele.

Vi har her samlet seks vigtige overvejelser, der kan hjælpe dig med din beslutning:

1) Ansvarsforsikring vs. kaskoforsikring

Noget af det første, du skal overveje i dit valg af bilforsikring, er, om du blot skal have en ansvarsforsikring, eller om du også skal have en kaskoforsikring. Ansvarsforsikringen er lovpligtig, når du har en bil. Denne forsikring dækker, hvis det hænder, at du forvolder skade på andre, deres ting eller køretøjer. Hvis din egen bil får en skade, dækker ansvarsforsikringen ikke, det gør en kaskoforsikring derimod. Det er valgfrit, om du ønsker at have en kaskoforsikring, men det er en rigtig god idé at overveje, så du er godt forsikret, hvis din bil får skader.

2) Indbrud i bilen

Mange tror, at det er bilforsikringen, der dækker et eventuelt indbrud i bilen, men det er det ikke. Det er derimod din indboforsikring, der dækker mere end blot dit indbo i hjemmet. Desværre sker der mange indbrud i biler, og derfor er det en rigtig god idé at kombinere din bilforsikring med en indboforsikring, hvis du selv skulle være uheldig.

3) Kend reglerne for oplysning af ejer

Deler du bilen med andre, gælder der forskellige regler alt efter, om I er samlevende/ægtefæller eller ej. Det er derfor også vigtigt, at du husker at oplyse forsikringsselskabet om, hvem de faste brugere af bilen er. Hvis der er to faste brugere af bilen, som er samlevende eller ægtefæller, har det ingen betydning for forsikringspræmien. Er brugerne derimod hverken ægtefæller eller samlevende, bør det oplyses til forsikringsselskabet. Hvis ikke det bliver gjort, risikerer du at være dårligt dækket eller slet ikke dækket.

4) Vælg ud fra din bils alder

Med en ny stor og dyr bil udgør du en større risiko for forsikringsselskabet, end hvis du har en lille brugt bil. Derfor er der også forskel på, hvilken type forsikring der passer til bilens alder. Er det en ældre bil med en lav værdi, du kører rundt i, kan du overveje blot at tegne en ansvarsforsikring og dermed undlade kaskoforsikringen. Kører du derimod rundt i en helt ny og dyr bil, er det en rigtig god idé at overveje kaskoforsikringen.

5) Udvidet glasdækning

Det er yderst sjældent, at du som bilejer helt kan undgå at få glasskader på bilen. Derfor gør du også klogt i at overveje at tegne en udvidet glasdækning, der dækker alle bilens synlige glasdele. Hvis du vælger en kaskoforsikring, har du også udvidet glasdækning, men vælger du blot en ansvarsforsikring, er det fornuftigt at få en udvidet glasdækning. På den måde er du godt dækket ved skader som stenslag, indbrud og hærværk.

6) Selvrisikoen på din bilforsikring

En af de mest afgørende faktorer i forhold til prisen på din bilforsikring er selvrisikoen. Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale, hvis du får eller forårsager en skade. Jo mere du betaler ved eventuelle skader, jo billigere bliver din bilforsikring. Du kan i princippet sætte din selvrisiko så højt, som du vil, men det er vigtigt at overveje, hvor stort et beløb du har mulighed for at betale, hvis uheldet er ude. Får du mange skader, kan det ende med at blive en rigtig dårlig forretning, hvis du har en høj selvrisiko.

Læs mere om bilforsikring hos globalforsikring.dk

Læg en kommentar