Forbrugermagasinet er uafhængigt og læserorienteret. Vores indhold indeholder reklamelinks og gratis for alle.

Drømmer du om at anlægge en ny terrasse, hvor du og familien kan nyde sommeren? Eller står du og skal have belagt en ny garage eller indkørsel?

Så skal du have fingrene i belægningssten. Der findes dog mange forskellige typer belægningssten på markedet i dag. Derfor kan det også være svært at finde hoved og hale i, hvilke du bør satse på.

Heldigvis er der hjælp at hente i artiklen her. Hos Forbrugermagasinet giver vi dig nemlig herunder den ultimative belægningssten guide. Her kan du læse alt, hvad du bør vide om de tre mest poplære former for sten. Det gælder ærtesten, betonfliser og granitskærver.

Shops med tilbud og priser på belægningssten

 

GUIDE til 3 typer sten

1. Betonfliser – En tidløs og robust klassiker

betonfliser

Rigtig mange danskere vælger betonfliser, som deres foretrukne belægningssten. Det er da også et klassisk valg, som giver et tidløst og elegant udtryk. Det gode ved betonfliser er også, at de giver dig mulighed for at skabe en unik belægning.

Fliserne kan nemlig lægges i et væld af forskellige mønstre alt efter smag og behag. Dermed kan du få en terrasse, der skiller sig markant ud fra naboernes. Mønstrene kan skabes ved at vælge fliser i forskellige størrelser.

Fliser der matcher din stil

Du kan endda også få fliser i forskellige farvenuancer, som du kan tilpasse din personlige stil. Her gælder det også om at vælge fliser, der harmonere med huset og de øvrige omgivelser. Dermed kan det hele gå op i en højere enhed.

Du kan blandt andet få betonfliser i form af bondesten, Holmegårdssten, Nybrossten og Herregårdssten.

Der findes altså betonfliser til enhver smag, uanset om du er til det rustikke eller mere glatte udtryk. Uanset hvad du vælger, er du garanteret et produkt, der holder i mange år frem. Kvaliteten er nemlig ikke til at tage fejl af.

Belægning til haven eller indkørslen

Den anden store fordel ved betonfliser er, at de har mange anvendelsesmuligheder. Du kan blandt andet bruge dem til at lave en hyggelig gangsti op til din hoveddør. Du kan bruge dem til at lave bede i haven til dine planter og blomster.

De kan danne grobund for en smuk terrasse, hvor hele familien kan samles om en god grill-middag.

Det kan også bruges til at skabe en praktisk carport, hvor bilen og ungernes cykler kan parkeres.

Faktisk er det næsten kun fantasien, der sætter grænser, når det gælder betonfliser.

Vælg de rette betonfliser

Det er dog vigtigt, at du vælger betonfliser, der passer til formålet. Det er nemlig ikke alle fliser, der egner sig lige godt til en indkørsel. Her er det nemlig vigtigt, at fliserne er tykke nok til, at de kan holde til at biler kører på dem.

Generelt gælder det om ikke at vælge for store fliser til indkørslen. Jo mindre flisernes overflade er, des mindre risiko er der nemlig for, at de knækker på grund af overbelastning. En anden god hovedregel er, at betonfliser til en indkørsel bør være mindst 6 cm tykke.

En flise til en terrasse behøver omvendt ikke være mere end 5 cm tyk. Du skal altså lige tænke over, hvad fliserne skal bruges til, før du bestiller et læs hjem.

ℹ️ Sådan lægger du betonfliser

En belægning med betonfliser kan som nævnt holde mange år frem. Faktisk siger man, at en indkørsel med betonfliser kan holde sig pæn i op til 15-20 år. Herefter kan der begynde at komme små skader, der skal udbedres.

Et holdbart resultat, kræver dog, at du gør dit forarbejde ordentligt. Der skal nemlig skabes et ordentligt underlag, før du begynder at lægge dine betonfliser. Idenyt.dk har lavet en guide til, hvordan du selv bærer dig ad med at lægge fliser.

For det behøver faktisk ikke være en umulig opgave. Det kræver dog lidt tålmodighed, grundighed og ikke mindst knofedt.

Fremgangsmåde:

  • Først skal du grave mulden væk i det område, der skal belægges. Hvis det er i indkørslen, skal du mindst 40 cm ned. Ellers kan du nøjes med 30 cm.
  • Der er grundlæggende tre lag, der skal laves, før du lægger fliser. Det første er et bundsikrings lag på typisk 15 cm. Det næste er et lag af stabilt grus, som er det bærende lag. Det sidste er et tyndt afretningslag på ca. 3 cm.
  • Flisebelægninger skal have et fald på 2 cm pr. meter. Det sikrer nemlig, at vandet kan løbe væk. Faldet skal desuden være væk fra bygninger. Dermed undgår du, at der samles vand ved fundamentet. Faldet skal allerede etableres i gruslagene under fliserne.
  • Hvis du skal belægge et stort areal, kan du få brug for motorhjælp. Derfor kan det betale sig at leje en vibrator, som kan jævne de forskellige lag grundigt for dig.
  • Når du lægger selve fliserne, skal du huske at lave en fuge på mellem 2 og 5 mm mellem dem. Til sidst skal fugerne fyldes ud med enten fugesand eller afrettergrus. Dermed undgår du, at ukrudt bryder frem i sprækkerne mellem dine nye fliser.
2. Granitskærver til bede, stier og indkørslen

granitskaerver tilbud

Granitskærver er et naturmateriale, som du med fordel kan bruge til belægning. De bliver produceret i stenbrud.

Her sprænger man store klippestykker i mindre stykker ved at bruge dynamit. Stykkerne bliver derefter knust endnu mere via store knuseanlæg.

Det gode ved granitskærver er, at de kan bruges til det meste. Derfor er de også en favorit blandt både anlægsgartnere og private forbrugere.

Du kan blandt andet anlægge en ny carport eller indkørsel med granitskærver.

Udsmyk haven med granitskærver

Du kan også bruge dem til at lave en gangsti, som løber hele vejen igennem din have. Mange vælger også at bruge stenene til at anlægge små bede, der kan pynte og skabe liv i for- eller baghaven.

Granitskærver er også gode at bruge i kombination med jord. De giver nemlig gode vækstbetingelser for planter. Granitskærver kan endda også bruges under træer eller omkring huset. Stenene har nemlig en drænende effekt, da vand kan løbe igennem dem.

Vælg de rette granitskærver

Granitskærver kommer i flere forskellige størrelser. Når du skal vælge en størrelse, skal du overveje, hvad du skal bruge stenene til. De helt små skærver kan eksempelvis ikke bruges til en indkørsel.

Der vil nemlig være risiko for, at de sætter sig fast i dækmønstret på bilerne.Derfor bør du vælge skærver med en størrelse på 11-16 mm til indkørslen. Du kan bruge de mindre sten til stier og bede og meget andet.

Det er dog ikke kun størrelsen, der varierer. Det gør farverne nemlig også. Du kan vælge både hvide granitskærver, mørke granitsten, rød/sort mix eller helt sort. Du kan altså sagtens finde belægningssten, der matcher din personlige stil, og som passer til netop dit hjem. Farverne bliver især fremtrædende, når det regner.

ℹ️ Derfor skal du vælge granitskærver

Der er mange gode grunde til at vælge granitskærver til belægning. Først og fremmest danner de et godt og stabilt underlag. Det skyldes, at stenene har masser af kanter. Det gør dem mere stabile til eksempelvis en sti end afrundende pyntesten.

Stenene er også utroligt nemme selv at lægge ud. Det kræver nemlig bare en god rive og lidt tid. Det er altså nemmere at gå til for de fleste end eksempelvis fliser, som kræver lidt mere snilde.

Slip for vedligeholdelse

Når du burger granitskræver er vedligeholdelsen også minimal. Du får altså et resultat, som du kan glæde dig over i mange år frem, og som ikke kræver ekstra arbejde i tide og utide. Den helt store fordel ved granitskærver er dog prisen.

Det er nemlig uden tvivl den billigste form for belægningssten. Ofte vil granitskærver være dobbelt så billige pr. m2som eksempelvis fliser. Hvis du gerne vil skåne bankkontoen lidt, er granitskærver altså det bedste valg. Selvom prisen er lav, får du dog masser af kvalitet for pengene.

3. Ærtesten - Det perfekte valg til indkørslen

ærtesten-tilbud

Foretrækker du at belægge med småsten fremfor fliser? Så kan et godt bud være ærtesten. Her er tale om et smukt produkt. Det er dog lige så praktisk som det er dekorativt. Ærtesten er en blanding af flere forskellige slags sten.

Stenene udvindes både fra grusgrave og søer. Derfor kommer de i mange forskellige farver, former og nuancer. Det er med til at give et unikt udtryk, som mange ynder at bruge i indkørslen, til bede i haven eller på en gårdsplads.

Farverne på stenene varierer også alt efter, hvor i landet de kommer fra. Ærtesten fra grusgrave er oftest mørkere end dem fra søer.

Brug ærtesten til indkørslen

Rigtig mange vælger at anlægge deres indkørsler med ærtesten. Generelt skal man ellers passe på med at bruge for små sten til indkørslen. Stenene kan nemlig sætte sig fast i bilers dækmønstre.

Ærtesten har dog typisk perfekte mål til formålet. Før du anlægger din indkørsel, skal du altid sørge for at skabe et solidt underlag. Ellers holder belægningen ikke, og du kan ende med en indkørsel, der ikke er plan.

Ærtesten kommer normalt i størrelsen 8-16 mm. Stenene har altså en størrelse, der ligger derimellem. Du skal dog huske på, at det er på den flade led, at stenen kan måle op til 16 mm. På den anden led kan de altså sagtens være endnu længere.

Hold ukrudt på afstand med ærtesten

Der er mange gode grunde til at vælge ærtesten til belægning. Først og fremmest giver det et utroligt flot og unikt resultat. Det skyldes det store farvespil og forskellen i stenenes størrelser. Derudover kræver de nærmest ingen vedligehold.

Du skal blot rive dem engang imellem, hvis overfladen er blevet en smule ujævn. Du kan også nemt tilføje et nyt lag, hvis et areal over tid trænger til flere sten. Du undgår også nedsunkne sten, som ellers kan være et problem med fliser i indkørslen.

Den hele store gevinst med ærtesten er dog, at du undgår ukrudt. Ved at bruge ærtesten i dine bede, får det genstridige ukrudt nemlig svært ved at nå op til overfladen. Du slipper altså for mange timers anstrengende havearbejde med ærtesten.

 

Om skribenten

Bo Lerskov Andersen

Bo er Forbrugermagasinets moderator og contentspecialist, som sætter pris på en god tår kaffe. Bo nyder at prøve nye tech gadgets og udforske nye forbrugertrends.

Skriv en kommentar

ten − two =