Forbrugermagasinet er uafhængigt og læserorienteret. Vores indhold indeholder reklamelinks og gratis for alle.

Husholdning Hvidevarer

Bosch vaskemaskine test (2021) – Eksperternes 3 bedste

Bosch-vaskemaskine-test

Bosch vaskemaskine Test

Vi har udvalgt tre modeller, som du med fordel kan se nærmere på i denne Bosch vaskemaskine test. Alle har de klaret sig godt i flere store test både herhjemme og i udlandet. I artiklen her gennemgår vi nemlig de bedste Bosch vaskemaskiner på markedet netop nu fra tyske Bosch.

Det anerkendte brand er eksperter i at levere maskiner i høj kvalitet, som du kan have glæde af i mange år frem.


1. Bosch vaskemaskine WAN2828ISN

✅ Godt køb ifølge Forbrugerrådet Tænk
✅ 10 års garanti
☀️ Energimærke A+++

Bosch vaskemaskine WAN2828ISN test

Specifikationer
  • 🔺Energiklasse: A+++
  • 🔺Centrifugeringsevne: B
  • 🔺Årligt energiforbrug: 176 kWh/år
  • 🔺Årligt vandforbrug: 9900 liter
  • 🔺Kapacitet: 8 kg
  • 🔺Restfugtighed: 53 %
  • 🔺Lydniveau vask: 55 dB(A)
  • 🔺Lydniveau centrifugering: 76 dB(A)
  • 🔺Højde: 850 mm
  • 🔺Dybde: 550 mm
  • 🔺Bredde: 598 mm

Med vaskemaskinen her fra Bosch kan du nemt vaske hele familiens tøj. Modellen kan nemlig rumme hele 8 kg. Du kan desuden tænde den med god samvittighed. Den befinder sig nemlig i energiklasse A+++.

Dermed er energi- og vandforbruget lavt, og det er både godt for din pengepung og miljøet. Dit tøj tørrer også hurtigt, da maskinen har en lav restfugtighed på bare 53 procent. Du kan endda indstille vaskemaskinen til at starte, præcis når det passer dig. Dermed slipper du for at tøjet krøller, når det ligger for længe i maskinen efter endt vask.

 

Til Skousen – Dagens bedste pris

 


2. Bosch vaskemaskine WAY32899SN Idos

✅ Mange positive brugeranmeldelser
✅  Stor kapacitet på 9 kg
☀️  Energimærke A+++

Bosch-vaskemaskine-WAY32899SN-Idos-test

Specifikationer
  • 🔺Energiklasse: A+++
  • 🔺Centrifugeringsevne: A
  • 🔺Årligt energiforbrug: 152 kWh/år
  • 🔺Årligt vandforbrug: 11220 liter
  • 🔺Kapacitet: 9 kg
  • 🔺Restfugtighed: 44 %
  • 🔺Lydniveau vask: 47 dB(A)
  • 🔺Lydniveau centrifugering: 73 dB(A)
  • 🔺Højde: 848 mm
  • 🔺Dybde: 632 mm
  • 🔺Bredde: 600 mm

Har du brug for at vaske tøj til en stor husholdning? Så er vaskemaskinen her fra Bosch lavet til dig. Den kan nemlig rumme hele 9 kg. Det er nok til at dække en familie på op til 5 personers behov. Den er samtidig utrolig energieffektiv.

Derfor har den også fået energimærke A+++, hvilket kan mærkes på elregningen. Du kommer ikke til at opleve store støjgener. Lydniveauet er nemlig lavt både under vask og centrifugering. Sidst men ikke mindst har maskinen autodosering af vaskemiddel. Det hjælper dig med at ramme den passende mængde, så du undgår overforbrug.

 

Til Skousen.dk – Dagens bedste pris

 


3. Bosch vaskemaskine WAU28PIHSN 

✅ Godt køb ifølge Forbrugerrådet Tænk
✅ Topscorer hos svenske Råd & Rön
☀️ Energimærke A+++

Bosch vaskemaskine WAU28PIHSN 

Specifikationer
  • 🔺Energiklasse: A+++
  • 🔺Centrifugeringsevne: A
  • 🔺Årligt energiforbrug: 122 kWh/år
  • 🔺Årligt vandforbrug: 11220 liter
  • 🔺Kapacitet: 9 kg
  • 🔺Restfugtighed: 53 %
  • 🔺Lydniveau vask: 48 dB(A)
  • 🔺Lydniveau centrifugering: 72 dB(A)
  • 🔺Højde: 845 mm
  • 🔺Dybde: 590 mm
  • 🔺Bredde: 598 mm

Med vaskemaskinen her fra Bosch får du lynhurtigt tørt vasketøj. Den har nemlig en lav restfugtighed på bare 45 procent. Derudover er der tale om en model med kulfri motor. Det betyder, at maskinen er støjsvag, og holdbarheden god.

Den befinder sig i energiklasse A+++. Derfor er den blandt de mest energivenlige vaskemaskiner på markedet. Den har kapacitet til 7 kg tøj ad gangen. Det passer godt til den mellemstore husholdning.

 

Til WhiteAway.dk – Dagens bedste pris

 


FAQ: Spørgsmål og svar

🥇Hvad er Bosch?

”Invented for life” er sloganet for det populære tyske brand Bosch. I over 130 år har virksomheden da også leveret innovative og langtidsholdbare løsninger til hjemmet. Det hele startede tilbage i 1886. Her grundlagde Robert Bosch sit værksted for finmekanik og elektronik i Stuttgart i Tyskland. Den driftige stifter havde en drøm om at være selvstændig. Opstarten bød dog både på mange opture og nedture.

Bosch udførte de første år alle former for elektroniske opgaver som installation af dørklokker og telefonstystemer. Det var dog i 1897, da han begyndte at arbejde med magnettændinger i særligt biler, at succesen rigtigt tog fart. Dermed kunne Bosch i 1901 åbne sin første fabrik. Virksomheden spredte hurtigt sine vinger til det globale marked især med fokus på USA.

Gennem krigstider

Det blomstrende brand stod dog over for hele to verdenskrige. Det satte i den grad tyske Bosch under pres. Internationale forbindelser blev afskåret og faciliteter til produktion lå i ruiner efter bombardementer. Bosch formåede dog altid at komme på benene igen og genopbygge sit imperium, der blot voksede sig større.

I 1950’erne begyndte Bosch så er udvikle produkter, der afspejlede forbrugernes behov. Der var økonomisk fremgang, og nu ville borgerne have køkkenapparater og smarte boremaskiner til brug i hjemmet. Det var også på denne tid, at Bosch begyndte at lave vaskemaskiner med stor succes. Lige siden har virksomheden være med til at gøre livet nemmere i enhver husholdning med sine innovative produkter.

Klar til det danske marked

Bosch kom til Danmark i 1918. Det skete den 15. november, og det var ikke en helt tilfældig dato. Det var nemlig præcis 32-års dagen for Boschs grundlæggelse. I dag beskæftiger Bosch i Danmark cirka 700 ansatte inden for fire forskellige forretningsområder. Det gælder Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Du kan læse hele den fascinerende historie om Bosch her.

📚 Hvad er historien om vaskemaskinen?

I dag kan det være svært at forstå, at man ikke altid bare har kunne smide det beskidte vasketøj i en maskine for at få det rent. Men før i tiden skulle der altså hårdt arbejde og knofedt til. Helt frem til 1800-tallet var det faktisk en omfattende proces at sikre rent tøj til husholdningen.

Husmødrene eller tjenestefolkene måtte klare det med et vaskebræt. Det var ikke normalt at have vand i hjemmet. Derfor måtte de først af flere omgange hente vand fra en pumpe, brønd eller flod. Derefter skulle det opvarmes og hældes i en balje med sæbespåner. Først skulle tøjet så skrubbes rent ved håndkraft. Derefter skulle sæberester manuelt renses ud af tøjet.

I 1851 skete der dog noget, der gjorde tøjvasken nemmere. Her fik amerikanske James King patent på den første hånd-drevne vaskemaskine med tromle. 10 år senere blev en tøjvride-teknologi integreret i maskinen.

Først i 1908 blev den første elektriske vaskemaskine opfundet af Alva J. Fisher Vi skal dog helt frem til 1950’erne, før salget af vaskemaskiner for alvor tog fart og blev allemandseje.

🌀 Hvordan vælger du den rette vaskemaskine?

Ny Bosch vaskemaskine? Er din vaskemaskine stået af? Eller trænger du bare til en nyere og måske mere energieffektiv model?

I de fleste hjem er det en større investering at skulle købe en ny vaskemaskine. Derfor gælder det også om at vælge den rette. Her skal du grundigt overveje din husholdnings behov. Du skal naturligvis også tage højde for, hvor mange penge du er villig til at bruge. Drømmer du om at gøre jagten på en ny vaskemaskine lidt lettere? Så får du herunder en guide til, hvad du især skal kigge efter, når du sammenligner modeller.

Kapacitet: Hvor stor skal tromlen være?

Der er stor forskel på, hvor meget vasketøj, der kan være i en vaskmaskine. Tromlestørrelsen varierer nemlig markant. Derfor bør du nøje overveje, hvor mange personer du i det daglige har brug for at vaske tøj til.

Grundlæggende siger man, at ét sæt tøj vejer 1 kg. Derudfra kan du begynde at gange op, hvor mange sæt du normalt vasker ad gangen. Hvis du bor i et hjem med 4-5 personer og vasker ofte, bør du gå med en vaskemaskine med en kapacitet på 7-9 kg.

Hvis der blot er to eller en person i hjemmet, kan du nøjes med en maskine med plads til 6 eller 7 kg tøj. Det er vigtigt, at du køber en maskine, der matcher dit behov. Det gælder nemlig om at fylde maskinen helt op hver gang. Dermed udnyttes både vand og el bedst.

Frontbetjent eller topbetjent

Der findes overordnet to typer vaskemaskiner. Den første er frontbetjent, mens den anden er topbetjent. Det henviser naturligvis til, hvor du åbner maskinen for at komme tøj i. Spørgsmålet er, hvad du bør vælge?

Frontbetjente vaskemaskiner er uden tvivl de mest populære i Danmark. Her har du nem adgang til at komme tøj ind og ud af maskinen gennem lågen foran. Det er også den eneste mulighed, hvis du vil have en tørretumbler til at stå ovenpå. Ifølge Forbrugerrådet Tænk klarer frontbetjente modeller sig desuden bedst i deres test.

Topbetjente vaskemaskiner åbnes og fyldes fra toppen. Dermed slipper du for at bukke dig ned. Det kan være at foretrække for nogle med eksempelvis dårlig ryg. Åbningen foroven gør dog, at maskinen ikke kan placeres under en bordplade.

Den skal have luft over sig. Ergonomien at uden tvivl bedre med denne type vaskemaskine. Der er dog også minusser. Flere tester viser, at de har dårligere vaskeevne end frontbetjente modeller. Udvalget er også noget mere begrænset.

Sidst men ikke mindst er kapaciteten også mindre. Tromlestørrelsen er nemlig maks. på 7 kg. Det kan være for lidt til den store husholdning.

Behov for funktioner

Det er vidt forskelligt, hvor mange specielle funktioner vaskemaskiner har. Nogle er helt simple, mens andre er enormt avancerede. Det er klart, at jo mere lir du vil have, des dyrere bliver det. Derfor skal du vurdere, hvad du egentligt har behov for. Hvis det ikke giver reel værdi for dig i hverdagen, er det måske ikke nødvendigt.

En populær funktion er børnelås. Det sikrer, at de mindste ikke kan pille ved noget, når maskinen er i gang. En anden smart funktion er sæbedosering. Mange maskiner i dag kan simpelthen selv styre, hvor meget sæbe der er behov for at bruge til en vask. Dermed undgår du at komme til at bruge alt for meget.

Nogle maskiner giver også mulighed for at styre hastigheden på centrifugeringen. Meget høje omdrejninger under centrifugeringen kan slide på tøjet. Især uld og andre følsomme tekstiler kan ikke tåle den slags.

Derfor er det godt at kunne skrue ned og op efter behov. Jo højere hastighed, des hurtigere bliver tøjet dog tørt. En sidste overvejelse kan være, om du har brug for en dampfunktion. Den sikrer, at tøjet dampes i maskinen. Dermed er det meget mindre krøllet, når det kommer ud.

✅ Hvordan vasker du økonomisk og miljøvenligt?

Det koster energi og dermed penge at smide tøj i vaskemaskinen. Der er dog flere måder, hvormed du kan gøre din tøjvask mere økonomisk forsvarlig. Samtidig kan du også gøre noget godt for miljøet. Forbrugerrådet Tænk har opstillet 8 gode råd til dig, som er nemme at implementere derhjemme.

  1. Fyld vaskemaskinen helt op. Dermed sparer du tid, el og vand.
  2. Beskyt filtret i vaskemaskinen. Dermed undgår du dyre reparationer. Det kan du eksempelvis gøre ved at huske at lægge BH’er og småting i vaskeposer.
  3. Skru ned for temperaturen. Hvis tøjet ikke er voldsomt beskidt, kan du ofte vaske ved lavere temperaturer, end du tror. Generelt bør du dog følge vaskeanvisningen i tøjet.
  4. Dosér sæben rigtigt. Rigtig mange forbrugere bruger alt for meget sæbe. Det gør ikke dit tøj renere. Det øger bare risikoen for sæberester i tøjet.
  5. Vælg miljøvenligt vaskemiddel. Dermed kan du skåne miljøet, samtidig med at du får lige så rent tøj, som du plejer. Her kan du med fordel kigge efter Svanemærket eller Blomsten.
  6. Lad lågen stå åben efter endt vask. Dermed kan tromlen dampe af og blive tør, hvormed du undgår dannelse af bakterier og dårlig lugt.
  7. Afkalk din vaskemaskine efter behov. Når du vasker jævnligt, stiger behovet for afkalkning.
  8. Tør dit vasketøj udendørs. Det kan hurtigt give et dårligt indeklima, hvis du hænger det op indenfor. Det skyldes at luftfugtigheden stiger markant.

⚪ Hvordan vasker du dit hvide vasketøj?

Det kan være lidt at en hovedpine at vaske hvid. Med tiden kan tøjet nemlig nemt gå hen og blive gulligt eller gråt i vask. Men hvordan undgår du det? Boligejernes Videnscenter Bolius giver dig her en række gode tips til, hvordan du med fordel kan gribe den hvide vask an.

Vælg det rette vaskemiddel

Når du vasker hvid, skal du vælge vaskemiddel, der er beregnet til det. Du skal desuden sørge for ikke at vælge flydende vaskemidler. De indeholder nemlig ikke blegemiddel. Derfor kan de ikke holde tøjet hvidt lige så godt som vaskepulver til hvidt tøj.

Indstil temperaturen korrekt

Det er meget forskellige, hvordan temperaturen skal indstilles, når du vasker hvidt. Her handler det om at se på, hvilket tekstil du har med at gøre. Håndklæder, sengelinned og klude tåler alle høje temperaturer mellem 60-95 °C. Det samme gælder dog ikke strikkede bluser eller fine skjorter. Du skal som hovedregel altid følge tøjets vaskeanvisning. Ellers kan du følge skemaet herunder.

  • Bomuld: 60-90 °C normalprogram
  • Polyester: 30-60 °C normal/skåneprogram
  • Polyester/bomuld: 30-60 °C normalprogram
  • Hør: 60-90 °C skåneprogram
  • Uld: 30 °C Uldprogram
  • Silke: 30 °C håndvask
  • Viskose/rayon: 30-40 °C skåneprogram
  • Acryl: 30-40 °C normal/skåneprogram
  • Nylon: 30-40 °C skåneprogram

Sorter tøjet

Hvis du vil bevare den klare og hvide farve, skal du vaske det hvide vasketøj for sig selv. Det er altså afgørende, at du sørger for at sortere efter farver. Særligt bomuld, uld, hør og andre naturfibre optager utroligt nemt andre farvestoffer. Derfor skal du være særlig opmærksom med denne type tekstiler. Særligt første gang farvet tøj vaskes, smitter det meget af.

ℹ Bosch vaskemaskine test: Hvordan har vi udvalgt de 3?

I udarbejdelsen af denne guide, har vi hos Forbrugermagasinet ikke selv testet vaskemaskinerne fra Bosch. Vi har dog foretaget en grundig og dybdegående research hos flere eksperter og troværdige kilder.

Grundlæggende bygger artiklen på resultater fra flere store tests i både ind- og udland. Herunder kan du læse mere om alle de forskellige tests. Dermed har du mulighed for at udforske dem nærmere selv.

🇩🇰Forbrugerrådet Tænk – Bosch vaskemaskine test

Den anerkendte forbrugerorganisation Tænk er førende i Danmark, når produkter skal testet. Her er tale om en uafhængig organisation, som arbejder på at fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug.

Senest i marts 2019 har Tænk opdateret sin test af vaskemaskiner. I testen indgår hele 78 forskellige maskiner. 12 af dem er fra Bosch. Vaskemaskinerne er blevet bedømt ud fra flere forskellige kriterier. Det gælder blandt andet deres vaskeevne, støjniveau og tidsforbrug.

🇸🇪Råd og Rön – Bosch vaskemaskine test

Den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön minder på mange måder om danske Tænk. Deres fornemmeste opgave er altså at hjælpe forbrugerne på vej til at spare tid og penge. Siden har lavet en omfattende test vaskemaskiner, som senest er opdateret i marts 2019.

I alt er 142 modeller blevet bedømt hvoraf flere er fra Bosch. Produkterne er blevet testet og bedømt ud fra blandt andet centrifugering, strømforbrug og brugervenlighed. Du kan læse hele testen her.


Læs også om: Kondenstørretumbler test, Vaskemaskine test, Gaskomfur test, Opvaskemaskine test, Kummefryser test, Bordopvasker test, Kølefryseskab test, AEG vaskemaskine test, Siemens opvaskemaskine test, Siemens kombiovn test, Miele vaskemaskine

Om skribenten

Bo Lerskov Andersen

Bo er Forbrugermagasinets moderator og contentspecialist, som sætter pris på en god tår kaffe. Bo nyder at prøve nye tech gadgets og udforske nye forbrugertrends.

Skriv en kommentar

sixteen − seven =