Forbrugerliv

Derfor er esport godt for børn og unge

esport

Artiklen er bragt i samarbejde med Fie esport efterskole. Der har stor erfaring med at forbedre både trivsel og indlæring hos børn og unge på deres gamer efterskole i Padborg.

Mange forældre finder den bekymrede mine frem, når deres børn lukker sig inde på teenageværelset foran computerskærmen. For har de ikke meget bedre af at slå sig løs udenfor og dyrke fysisk sport som i de gode gamle dage? Og hvad er det egentligt, de foretager sig, når de fordyber sig i spil i den virtuelle verden, taler i mærkelige kodesprog med fremmede i deres headsets og begiver sig rundt i mærkelige universer – måske endda med et våben i hånden?

Det kan være svært for forældre i dag at følge med i den rygende udvikling, som de seneste par år har fundet sted inden for e-sport. Spil som Counter-Strike, World of Warcraft og League of Legends er populære som aldrig før, og på landsplan anslås det, at op mod 300.000 danskere dyrker e-sport.

Tendensen er altså kommet for at blive, og selvom det kan virke fremmede og utrygt for forældrene, kan det faktisk være positivt for børn og unge at interessere sig for computerspil. De mange timer brugt foran skærmen i cyberspace kan nemlig have en gavnlig effekt.

E-sport kan blandt andet både styrke unges indlæring, kreativitet, strategiske tænkning og evne til at samarbejde med andre. Det er tidligere blevet slået fast af EU i en større undersøgelse af computerspils effekt på børn og unge.

Når de unge sætter sig foran skærmen, bruger de i høj grad deres hjerner og kognitive evner til at løse komplekse problemstillinger, finde kreative løsninger og til at være gode holdspillere med de andre, som er en del af spillet. På den måde kommer mange af de samme gode egenskaber, som findes ved traditionel sport, også i brug ved e-sport. Derudover forbedrer børnene ofte deres sprogkundskaber, da de ofte spiller med gamere fra hele verden, hvorfor samtalerne ofte foregår på engelsk.

Naturligvis har børn og unge stadig behov for at komme ud og røre sig fysisk, men al forskning peger på, at vores generation af unge rører sig lige så meget som for tyve år siden. Det er altså en myte, at børnene spærrer sig inde på værelset døgnet rundt og vælger computerspil fremfor fodbold, dans og svømning.

Men hvad så med det sociale? For går det ikke udover de sociale egenskaber og børnenes netværk med jævnaldrende, hvis de ikke mødes fysisk i så høj grad længere? Her viser undersøgelser ligeledes, at svaret er nej. For børnene mødes rent faktisk ofte om at spille sammen i samme rum. Derudover kan den virtuelle interaktion også træne deres sociale egenskaber i en verden, hvor mere og mere kommunikation kommer til at foregå elektronisk både privat og på arbejdsmarkedet.

Mange har dog svært ved at acceptere, at der rent faktisk er tale om en sport, for hvordan kan et stillesiddende computerspil sammenlignes med en fysisk krævende sportsgren? For at en sportsgren kan kategoriseres som en reel sport, skal den opfylde nogle bestemte kriterier. Og her rammer e-sport plet ved dem alle. Der er tale om en konkurrence, målet er at vinde, aktiviteten er organiseret i en institutionaliseret ramme, og konkurrencen er styret af et regelsæt og en upartisk dommer. Derfor er det altså en forældet tankegang, når der rynkes på næsen af de mange unge, som passioneret går op i e-sport på linje med andre sportsgrene.

Uanset skepsis kan e-sport altså være et sundt supplement til ethvert barns interesseområder. For forældregenerationen handler det i høj grad om at øge kendskabet til, hvad e-sport egentligt er, så utrygheden og mystikken ved det nye fænomen stille og roligt mindskes. Der er faktisk ikke noget at være bange for, og du kan roligt slippe dine børn og unge løs i cyberspace.

Skriv en kommentar