Bygninger i BarcelonaBarcelona topper næsten altid listen over de storbyer i Europa, som vi danskere besøger mest.

Der er da heller ikke noget at sige til, at mange taber hjertet til den catalanske hovedstad, som lokker med sine mange hyggelige gader, åbne pladser, lækre madscene og festlige kultur. Her guider vi dig igennem, hvorfor Barcelona bør være destinationen for din næste rejse, ligesom vi hjælper dig til at komme af sted billigst muligt.

Flyv billigt til Barcelona

Barcelona er hovedstad i regionen Catalonien i det nordøstlige Spanien. Det betyder også, at du kan flyve til den populære storby på bare 3 timer fra København. Det gør Barcelona til et ideelt rejsemål til både længere rejser eller bare en forlænget weekend, da du på ingen tid kan komme frem og tilbage. Overvejer du at booke en tur til den spanske perle, bør du smutte en tur forbi Travelmarket.dk, som er rejsesiden, der samler alle flyrejser til din foretrukne destination. Her kan du nemt sammenligne priser og finde frem til den billigste løsning for dig.

Vi har dog snydt lidt og giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan du kommer billigst til Barcelona via Travelmarket.dk. Generelt er det ikke umuligt at finde særdeles billige flybilletter til Barcelona, uanset hvornår på året du gerne vil rejse. Vil du gerne undgå mellemlandinger, er det dog nemmeste at flyve fra København. Her er der året rundt gode direkte afgange til Barcelona med både Norwegian og spanske Vueling Airlines. Du kan blandt andet tage en juletur til byen til lige omkring 500 kroner per person.  Du kan også flyve fra Billund, men her vil du ofte opleve, at du lige har et kort stop i en europæisk hovedstad. Her kan du blandt flyve til fornuftige priser med hollandske KLM, hvor du har en lille times ventetid i Amsterdam, så du kan være i Barcelona på bare lidt over 4 timer.

Barcelona by

 

 

Om Barcelona

Kombiner strand med storbyferie

Det helt specielle ved Barcelona er, at du har mulighed for at få to slags ferier i en. Her kan du nemlig kombinere en traditionel storbyferie med badeferie og dermed få det bedste fra begge verdner. Barcelona ligger ud til Middelhavet og kan derfor tilbyde en 4,5 kilometer lang kyststrækning med lækre strande, som kan benyttes året rundt. Byens strande lokker dog særligt fra maj til oktober, hvor varmen for alvor rammer byen. Den mest populære strand er uden tvivl Barceloneta, som også er byen største. Her kan du dase i solen, tage en dukkert eller nyde en kold drink ved en af de mange hyggelige cafeer og barer, der ligger langs hele strandpromenaden. Det bedste er, at du aldrig er langt fra centrum. Du kommer nemlig nemt frem og tilbage via offentlig transport, så du uden problem kan kombinere shoppeturen med en tiltrængt pause ved vandet på samme dag.

Et væld af seværdighed

Katedral i BarcelonaElsker du at få kulturelle oplevelser, når du besøger et nyt sted, bliver du bestemt heller ikke skuffet, når turen går til Barcelona. Byen vælter nemlig med kulturskatte og historiske steder, som du ikke må snyde dig selv for at opleve på nært hold. Først og fremmeste kan du ikke tage til Barcelona uden at slå vejen forbi La Sagrada Familia, som er kunstneren Antoni Gaudís ufuldendte katedral, der af mange opfattes som byens varetegn. Udefra kan du nyde synet af de eventyrlige spir og finurlige detaljer, som gør kirken til et enestående bygningsværk. Katedralen er desuden i den grad også et besøg værd indenfor.

Er du vild med Guidí og hans unikke æstetik, kan du støde på hans arkitektur og aftryk mange flere steder i byen. Her kan især Park Güell anbefales, hvor du kan gå rundt i en have fuld af kunstneres skulpturer og bygninger, der udstråler den farverige og moderne catalanske stil, som han blev så kendt for. Ønsker du at se Barcelona fra oven, kan det også anbefales at besøge bydelen Montjuic, som ligger på et bjerg. Her kan du køre på svævebanen op til toppen og gå på kunstmuseum eller bare nyde den smukke udsigt over hele byen.

Her kan du bo

Kaffe i BarcelonaOverordnet består Barcelona af seks bydele, som alle har hver sin charme og oplevelser at byde på. Derfor kan det også være svært at finde ud af, hvor det er bedst at bosætte sig. Er du på udkig efter et kunstnerisk og anderledes miljø, er det dog oplagt at slå sig ned i Barcelonas ældste bydel Barrí Gótic, som er det gotiske kvarter, og hvor mange af bygningerne stammer fra Middelalderen, hvilket giver en helt særlig stemning. Her bor du også lige midt i det hele, og det er også i det gotiske kvarter, du finder den populære hovedgade La Rambla, som vælter med butikker og restauranter.

Er du på udkig efter en lidt mindre turistet og afslappet atmosfære, kan vi også anbefale bydelen Grácia, som emmer af en næsten bohemisk stil. Her finder du masser af hyggelige torve og lækre restauranter, hvor du kan nyde lækker tapas og et godt glas vin. Er det stranden, der trækker mest for dig, er det oplagt at bosætte sig i Barceloneta, hvor du kan nyde godt af den smukke havudsigt og de lækre forhold. Sidst men ikke mindst kan bydelen L’Eixample bestemt også anbefales. Her bor du centralt og tæt på gode restauranter, butikker og metro-forbindelser. Kort og godt er der dog ikke et en tydeligt svar på, hvor det er bedst at bo i byen, da det meget afhænger af smag og behag.

Barcelona er meget mere end Ramblaen, kold sangria og paella. Den spanske perle har nemlig uendeligt meget at byde på for alle aldre, og med Travelmarket.dk kan du endda komme afsted uden at sprænge budgettet. Så hvad venter du på?

Bænk i Barcelona

Skriv en kommentar