BerlinDrømmer du om at komme væk for den travle hverdag og trække stikket, uden du nødvendigvis behøver rejse alt for langt væk, skal Berlin måske være din næste feriedestination.

Lige over grænsen venter nemlig en af Europas mest alsidige, livlige og interessante storbyer. Her kan du opleve alt fra historiens vingesus til kunst i særklasse og et sprudlende natteliv. Der er med andre ord noget for enhver smag i den tyske hovedstad, og derfor vender mange besøgende tilbage til byen igen og igen. Her får du den ultimative guide til, hvad du skal opleve i den populære storby, og hvordan du kommer billigst af sted.

Flyv billigt til Berlin

BerlinSelvom Berlin ligger i køreafstand fra den danske grænse, foretrækker mange bekvemmeligheden ved at flyve. Derudover sparer du naturligvis også en hel masse tid ved at hoppe på et fly, da turen blot tager lige omkring 1 time fra både Billund og København. Overvejer du at booke en flybillet til Berlin, bør du kigge forbi Travelmarket.dk – rejsehjemmesiden, der samler alle flyafgange til din foretrukne destination, så du kan sammenligne priserne og finde den billigste rejse på netop det tidspunkt, du vil af sted.

Hos Forbrugermagasinet.dk har vi dog allerede gjort noget af arbejdet for dig og undersøgt via Travelmarket.dk, hvordan du bedst kommer billigst til Berlin. Overordnet er det nemt at finde meget billige flybilletter til byen. Berlin er dejlig året rundt. Mange elsker dog især at besøge byen til juletid, hvor der er masser af julemarkeder, glühwein og god stemning over det hele. Heldigvis kan du sagtens få billige flybilletter til december. Flyver du fra København, kan du få en returbillet til lige omkring 500 kroner, hvor du flyver med enten easyJet, SAS eller Norwegian. Du kan også komme direkte til Berlin fra Billund året rundt, hvis du flyver med Ryanair, hvor billetter ligeledes kan fås til lavpris.

Om Berlin

Mærk historiens vingesus

Der er mange gode grunde til, at Berlin bør være på din liste over storbyer, du skal besøge. En af de mes tiltalende grunde bør dog være, at du i Berlin kan opleve historiens vingesus på nært hold. Den tyske hovedstad spillede en central rolle under anden verdenskrig, da det var her krigen sluttede og startede. Byen blev totalsmadret mod krigens ende, hvorfor der i dag ikke er meget tilbage af de oprindelige bygninger fra den tid. Du kan dog alligevel godt finde spor fra krigstiden rundt omkring i byen. Du kan blandt andet gå i ofrenes fodspor ved mindesmærket for de myrdede jøder og besøge Det Jødiske Museum for at få udfoldet historien til fulde.

Mindesmærke for de dræbte jøder under 2. Verdenskrig

Du kan også tage turen 35 kilometer nord for Berlin til Sachsenhausen, der var en af Nazi-Tysklands største koncentrationslejre, som også blev brugt som træningslejr for SS. Derudover er Berlin naturligvis også stadig fuld af historiske seværdigheder fra dengang Berlinmuren stadig delte byen i Øst- og Vestberlin. Du kan blandt andet besøge Checkpoint Charlie, som var en af de mest kendte grænseovergange. Stedet ligger på Friedrichstrasse, og i dag kan den tid opleves på Checkpoint Charlie Museet, der ligger lige ved siden af.

Berlin i børnehøjde

Berlin byBerlin gemmer uden tvivl på seværdigheder, forlystelser og oplevelser for enhver smag. Byen er i den grad også børnevenlig, så du kan roligt tage hele familien med på storbyferien. Generelt er Berlin stopfyldt med parker og legepladser, hvor de mindste kan slå sig løs og more sig. Derudover kan I med fordel besøge Berlin Zoo, som er en af de zoologiske haver i verden med flest forskellige arter af dyr. Hvis vejret er med jer, er den smukke have det perfekte sted til en hyggelig familieudflugt.

Er der en sød tand eller to i familien, kan I også slå vejen forbi den berømte Rittersport Flagship Store i Berlin Mitte. I husets museum kan I blive klogere på chokoladens historie, og de mindste kan endda få lov til at lave deres helt egne Rittersport og selv vælge både ingredienser og indpakning.  Sidst men ikke mindst er det også værd at besøge Sony Center ved Postdamer Platz. Herunder finder du nemlig et gigantisk indendørs LEGO-legeland, hvor børnene uden tvivl kan muntre sig i timevis.

Her kan du bo

Der findes et utal af hyggelige områder i Berlin, som alle har hver sin charme. Derfor er det meget op til smag og behag, hvor du skal bosætte dig i byen. Er du på udkig efter en bid af det hippe Berlin, hvor det vrimler med trendy kaffebarer og vintagebutikker, bør du slå dig ned i Prenzlauer Berg, hvor der samtidig er roligt og meget børnevenligt. Tager du til Berlin for at feste og opleve det bedste natteliv, byen har at tilbyde, kan du med fordel vælge at bo i Kreuzberg. Herfra kan du desuden nemt kommer rundt til resten af byens seværdigheder via den effektive undergrundsbane.

Berlin

Vil du bare gerne bo tæt på det hele, kan du vælge at bosætte dig i Mitte, der som navnet antyder er Berlins centrum. Her bor du i gåafstand til alt fra fjernsynstårnet på Alexanderplatz til Brandenburger Tor og Rigsdagen. Sidst men ikke mindst bør du vælge at finde et hotel ved den famøse gade Kurfürstendamm, hvis dit formål med rejsen er shopping. Området er nemlig epicenter for shopping, da alle de store og kendte butikker her ligger på stribe lige fra de billige til de dyreste. Det er også her, du finder det ikoniske indkøbscenter KaDeWe, som bestemt er et besøg værd, selv hvis du ikke vil have pengepungen frem.

Berlin er altså kort og godt fuld af sjove og unikke oplevelser for alle, og så er byen endda ganske billig i forhold til mange andre europæiske storbyer. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at komme af sted. Book din flybillet med Travelmarket.dk i dag – det vil du ikke fortryde.

Læg en kommentar