Vi har her valgt et par eksempler på fine havemøbelsæt der er fremstillet i træ, da det for tiden er det absolut mest populære materiale i de danske haver landet over, både på grund af det smukke udtryk, og hvor let det er at vedligeholde år efter år.
1. Havemøbelsæt til 4 personer
Det første sæt havemøbelsæt hedder Liva M, og kommer med 4 flotte træstole der har god plads til hynder, såvel som et 150 centimeter langt spisebord fremstillet af akacietræ. For at sikre en bæredygtig fremstilling er alt træet produceret af FSC-certificeret akacietræ.
2. Havemøbelsæt til 6 personer
Et andet godt eksempel er dette havemøbelsæt af høj kvalitet kommer fra designeren Thomas Alken, og er designet for FDB Møbler som har fremstillet lækre danske møbler i mange årtier og især er kendt for dansk design, god kvalitet og overkommelige priser. Her er der tale om et 6 personers havemøbelsæt med 6 stole og et langt bord af teaktræ, som fremstår i en flot naturlig farve. Samtidig er bordet designet til at kunne forlænges med flere borde for at skabe rammerne for en fantastisk begivenhed i baghaven.
Kvalitet eller ej
Med foråret og sommeren over os forvandles vores vinterhaver til små oaser med lækre havemøbler hvor vi kan undslippe hverdagens jag og stress. Med de rette omgivelser kan vi nyde samvær med familien, opleve naturen og dyrelivet rundt om os, og i det hele taget bare slappe af og sætte pris på de små ting i livet.
Men med det danske lunefulde vejr kan det være svært at vælge havemøbler der rent faktisk er behagelige at sidde i efter en vintersæson eller et par dage med regn og slud. Det behøver dog ikke være tilfældet hvis du vælger de rette møbler, så i denne artikel vil vi forklare alt hvad du skal vide for at vælge gode havemøbler der passer til det danske vejr og de danske familier.
Når du skal ud og investere i et havemøbelsæt kan du vælge det absolut billigste, eller du kan vælge noget som rent faktisk kan holde i flere år, og som ikke skal erstattes efter det første stormvejr.
Gode havemøbler er designet til at kunne tåle vejr og vind, og de kan derfor holde i mange år, hvilket bringer deres samlede pris ned på et niveau der er til at have med at gøre når man sammenligner med hvor mange år man kan få gavn af dem.
Så hvordan ved man egentlig om de havemøbler man godt kan lide er af høj kvalitet? Det kommer an på en række ting – og som tommelfingerregel kan man starte med at kigge nærmere på hvilke materialer ens havemøbelsæt er fremstillet af.
Er der tale om billig sprøjtestøbt plast, eller har du med ægte træ eller metal at gøre? Udover at gode materialer hjælper med at holde længere, føles de som regel også bedre og mere behagelige, mens de også hjælper med at løfte havens overordnede udtryk.
Havemøbler i metal
Havemøbler af metal kan se fantastiske ud, både i ny og skinnende stand, men også med patina og enkelte rustpletter. De kan dog kræve en del vedligehold efter vinteren før de er klar til at blive benyttet. Samtidig kan de kan også være ret tunge, hvilket kan gøre det svært for familiens yngste medlemmer at flytte frit rundt på dem.
Havemøbler i træ
Herhjemme er især teaktræ et yderst populært materiale til havemøbler, siden det er en af de mest robuste og holdbare træsorter overhovedet. Akacietræ er en anden populær sort der deler mange af de positive egenskaber som teaktræ også byder på. Her er det især hårdheden, levetiden og de smukke årer i træet der gør sig gældende.
Samtidig kan man opnå en fantastisk overflade, samt smukke dybe farver med de mange forskellige olier man kan behandlet træet med. Hvis du er i tvivl vil teaktræ altid være et hit, det er tidløst og føles både klassisk og elegant, samt naturligt og romantisk.
Skriv en kommentar