Bambus har vundet frem i løbet af de seneste år, i takt med at der er kommet mere fokus på klima og den store påvirkning vores forbrug af tøj har på klimaet. Bambus er et utroligt alsidigt produkt der kan bruges til næsten alt. Du er sikkert stødt på bestik, skåle, og tallerkener lavet af bambus i supermarkedet, men bambus benyttes også i stigende grad til at lave tøj med. Det er langsomt ved at vinde ind på markedet og i fremtiden vil vi nok få mulighed for at vælge mellem endnu flere produkter af bambus. Men hvilke fordele får du med i købet når du vælger at købe tøj lavet af bambus?
Mindre miljøpåvirkning
Bambustekstil er anset for at være et miljøvenligt stof. Det bruger mindre vand under produktion, da det reelt kun har brug for regnvand. Bambus vokser også utrolig hurtigt under dyrkning, giver et større udbytte og udpiner jorden mindre. Det er også 100% nedbrydeligt, og anses for at være et af de mest miljøvenlige tekstiler på markedet.
Flere sundhedsfordele
Mange andre tekstilproduktioner, lige fra afgrøder til farvning af tøj, kræver en enorm mængde kemikalier, men også her kan bambus hjælpe med at nedbringe den mængde vi kommer i kontakt med. Fibrene er naturligt runde og bløde, uden kemisk behandling, og er endda også allergivenligt, hvilket gør bambus til en oplagt mulighed for folk der ellers får allergiske reaktioner hvis de bruger andre naturtekstiler, såsom uld eller hamp.
Blødt og sundt tøj
Det er heller ingen hemmelighed at bambus er super blødt og nærmest silkeagtigt – når man først har fået fingrene i en bambus t-shirt eller et par strømper af bambus, har man ikke lyst til at tage det af igen. Det er også et stof der er godt til at kontrollere kropstemperaturen, da huden nemt kan ånde i det og det kan effektivt fjerne fugt fra kroppen. Derudover er bambus også fra naturens side antibakterielt og svampedræbende – det giver sundere tøj, der holder lugt på afstand i længere tid, og fjerner også behovet for brug af pesticider når det dyrkes.
Det er også værd at pointere, at bambustøj både modvirker statisk elektricitet, men også giver rigtig god UV-beskyttelse. Faktisk kan bambustøj skærme helt op til 98% af skadelige UV-stråler! Det er derfor et oplagt valg hvis du skal en tur på stranden eller på ferie i et varmt land og har brug for et let stof der både dækker til men stadig lader huden ånde.
Med alle disse fordele, er det vigtigt at man passer godt på bambustøj så det kan holde i længden. Det kan nemt vaskes derhjemme, men man skal være opmærksom på at bruge en mild cyklus med enten koldt eller lunkent vand, og så har tøjet allerbedst af at lufttørre. Hvis du bruger en tørretumbler, kan du nemlig risikere at dit tøj mister formen. Det kan også stryges på lav varme, men undgå at bruge damp.
Skriv en kommentar