Indhold
- 1. Dyson Hot+Cool purifier HP02 3in1
- 2. Xiaomi MI Air Purifier 2H
- 3. Eeese Carl affugter og luftrenser
- ℹ Hvad er en luftrenser?
- ❓Hvilke typer luftrensere kan du vælge mellem?
- Luftrenser test – Sådan vælger du den rette
- Fordele ved at anskaffe sig en luftrenser
- Ulemper ved at anskaffe sig en luftrenser
- Sådan sikrer du selv et bedre indeklima
- Luftrenser test: Sådan vedligeholder
I denne artikel kigger vi nærmere på luftrenser test. Det vil sige de luftrensere som vi har set har klaret sig godt, populære og formentligt vil være et godt køb.
Du kan forbedre dit velbefindende i hjemmet med en luftrenser. Der er dog stor forskel på luftrensere. Herunder giver vi dig en grundig guide til alt, hvad du bør vide, før du anskaffer dig en luftrenser. Samtidig giver vi dig tre gode bud på luftrensere, der alle har fået gode anmeldelser.
1. Dyson Hot+Cool purifier HP02 3in1
- ✅ Vinder af læserprisen hos Idenyt
- ✅ Mange gode brugeranmeldelser
Drømmer du om et rent og sundt miljø i dit hjem? Så kan luftrenseren her fra Dyson hjælpe dig på vej. Den fjerner nemlig automatisk 99,95 % af alle allergener og forurenende stoffer fra luften.
Via den tilhørende app kan du altid følge med i indeklimaet i dit hjem. Derudover kan den give dig dejlig kølig ventilation i de lune måneder. Samtidig kan den holde dig varm gennem termostatstyring hele vinteren lang. De mange fordele sikrede modellen læserprisen hos Idenyt i 2017.
Specifikationer:
- Lydniveau max.: 64 dB(A)
- Effekt (max. varmeindstilling): 2090 W
- Effekt (max. ventilationsindstilling): 44 W
- Ledningslængde: 1,8 m
- Indstilling af temperatur: 1°C – 37°C
- Mål: 257 x 260 x 690 mm
- Vægt: 6,52 kg
2. Xiaomi MI Air Purifier 2H
- ✅ Populær på nettet
- ✅ Mange gode brugeranmeldelser
Luftrenseren her fra Xiaomi MI Air Purifier 2H har et stilrent og klassisk design. Uanset om du placerer den i soveværelset eller stuen, kan du sikre dig et sundt og godt indeklima.
På grund af den særlige HEPA silent-teknik, opfanger den 99,97 % af alle luftbårne partikler. Selvom den har høj effekt, er den nærmest lydløs. Du kommer altså ikke til at blive generet af at have luftrenseren stående. Energiforbruget er samtidig fornuftigt, så du kan tænde den med god samvittighed.
Specifikationer:
- Max. arbejdsområde: 31 m2
- Mål: 24 cm x 24 cm x 52 cm
- Vægt: 5,2 kg
3. Eeese Carl affugter og luftrenser
- ✅ Op til 10 års garanti
- ✅ Mange gode brugeranmeldelser
Har du brug for en luftrenser til dit soveværelse? Så bør du gå med modellen her fra Eeese Carl. Den har nemlig et meget lavt støjniveau, som altså ikke forstyrrer din nattesøvn.
Samtidig har den et lavt energiforbrug, så du ikke skal bekymre dig om en skyhøj elregning. Maskinen renser luften døgnet rundt og fjerner skadelige partikler. Dermed får du et langt mere sundt indeklima. Luftrenseren kan både monteres på væggen eller bruges stående.
Specifikationer:
- Lydniveau min.: 46 dB(A)
- Effekt: 230 Volt
- Max. arbejdsområde: 120 m2
- Mål: 58 x 41
- Vægt: 14,16 kg
ℹ Hvad er en luftrenser?
En luftrenser er et elektronisk apparat, der kan hjælpe dig til at skabe et sundere indeklima i hjemmet. Der kan nemlig være både partikler, støvmider og andre allergener, som gør, at vi indånder skadelig luft. De fleste af os bruger mange timer i døgnet inden for hjemmets fire vægge.
Derfor er det også helt essentielt, at du får renset luften. Det gavner nemlig dit helbred i det lange løb. Forurening forekommer altså ikke kun udendørs. Det kan i lige så høj grad være et problem indenfor. Det kan skyldes alt fra røg fra cigaretter, pels fra kæledyr, kemikalier og støvmider.
Alt sammen kan føre til både dårlig lugt og et usundt indeklima. Hvis du bøvler med noget af det ovenstående i dit hjem, kan en luftrenser altså være vejen frem.
❓Hvilke typer luftrensere kan du vælge mellem?
En luftrenser er ikke bare en luftrenser. Der findes nemlig et væld af forskellige versioner på markedet. Det store udbud er imponerende.
Det kan dog også gøre det ekstra svært at finde ud af, hvilken slags du bør gå med. Hvor får du mest for pengene? Og hvilken lever bedst op til dine behov?
Alt det kan du blive meget klogere på i følgende afsnit. Grundlæggende findes der ifølge Bolius fem forskellige typer luftrensere:
Ioniseringsapparat
Denne form for luftrenser fjerner skadelige partikler i luften. Det er dog kun en begrænset mængde af partiklerne, som maskinen fanger.
Du får altså ikke stor effekt, hvis du går med denne type. Samtidig kan ioniseringsapparater danne ozon. Og det kan være sundhedsskadeligt, da det kan føre til åndedrætsbesvær. Alt det kan du læse mere om i et afsnit herunder.
Luftrensere med elektrostatiske filtre
Luftrensere med såkaldte elektrostatiske filtre er overordnet meget effektive. De fjerner nemlig effektivt partikler. Her skal du dog ligeledes være opmærksom på, at der kan dannes skadelig ozon.
Luftrensere med partikelfiltre
Overvejer du at gå med en luftrenser med partikelfiltre? Så kan det være et godt valg. Her er nemlig tale om et apparat, der har et fysisk filter, der effektivt opfanger partikler. Her afhænger resultatet dog af filtrets kvalitet.
Luftrensere med gasfiltre
Luftrensere med gasfiltre er også en mulighed. De bliver også kaldt kulfiltre. Her opfanges nogle gasser i luften, mens andre får lov til at passere igennem.
Her er det helt afgørende, at du skifter filtret som beregnet ifølge producenten. Ellers mister luftrenseren nemlig sin evne til at tilbageholde de gasser, den opfanger.
Ozongenerator
Ozongeneratorer er ikke en luftrenser, som helt almindelige mennesker skal bruge i privaten. Her er nemlig tale om et apparat, som kun bør anvendes af fagfolk.
Typisk bruges det til at fjerne kraftige lugte. Det kan eksempelvis være røglugt efter en brand. Der må heller ikke være personer i rummet, når der bruges en ozongenerator.
Luftrenser test – Sådan vælger du den rette
Overvejer du at købe en luftrenser? Så er der en del ting, du bør overveje først. Først og fremmest skal du naturligvis vælge mellem ovenstående typer af luftrensere. Her skal du tænke over, hvordan du gerne vil have luften renset.
Du skal også overveje, om du vil have en 2 i 1-luftrenser. Du kan nemlig få modeller, der også kan virke som luftfugter. Her får du altså to funktioner i en. Det kan dog gå ud over evnen til at rense luften ordentligt.
Størrelsen i fokus
Luftrensere kan både fylde meget og være fysisk små og kompakte. Du skal nøje overveje, hvor stor en model, du rent faktisk har brug for. Det er nemlig vigtigt, at den ikke står for trængt. Det kan i værste fald gå ud over ydeevnen. Jo større de er, des mere kraft har de dog også ofte.
Derfor skal du heller ikke vælge en, der er alt for lille.Udover størrelsen er det også værd at kigge på selve udseendet. Mange leverandører har i dag knækket koden til at lave luftrensere i et stilrent design.
Dermed kan du uden problem have mange af dem stående eller hængende i hjemmet.
Gener fra støj og forbrug
Du kommer ikke uden om, at en luftrenser vil afgive støj. Der er dog stor forskel på lydniveauet. Der findes modeller, der er næsten lydløse i drift. Andre vil støje markant og kan derfor blive en stor gene i hjemmet.
Derfor bør du altid have øje for støjniveauet, som er angivet i decibel. I samme ombæring kan du med fordel kigge efter modellerne strømforbrug. Det siger nemlig noget om, hvor dyre de er at have kørende.
Det er en klar fordel at vælge en luftrenser med lavt strømforbrug. Dermed kan du nemlig både spare penge på elregningen og skåne miljøet.
Dækningsareal
Det er forskelligt, hvor stort et areal luftrensere kan rense. Derfor bør du være opmærksom på dækningsarealet, der er opgivet i kvadratmeter. Hvis du skal have maskinen stående i et stort rum, skal den også kunne dække det hele. De fleste luftrensere kan dog dække et areal på omkring 35-40 kvadratmeter.
Filter
Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket filter du vælger til din luftrenser. Her bør du gå efter modeller, der kan fjerne mere end 99 procent af skadelige partikler.
Det er din eneste garanti for et ordentligt resultat. Det kan eksempelvis være HEPA-filtre. Herudover skal du overveje, om du vil have permanente eller udskiftelige filtre. Nogle filtre er også vaskbare, så du kan genbruge dem igen og igen. Andre skal skiftes ud hvert halve år cirka.
Dokumenteret effekt
Sidst men ikke mindst bør du sikre, at du vælger en luftrenser med dokumenteret effekt. Du kan altså ikke altid bare regne med, at alle modeller virker, som de lover. Derfor bør du gå efter dem, som er blevet testet af eksempelvis Teknologisk Institut. Her har de stor erfaring med præcist at måle effekten af diverse luftrensere.
Fordele ved at anskaffe sig en luftrenser
Men hvorfor bør du så anskaffe dig en luftrenser? Er det ikke nok bare at lufte regelmæssigt ud? For nogle er det uden tvivl overflødigt at investere i en dyr luftrenser. Hvis du hverken døjer med allergi, har husdyr eller ryger, er der formentligt ingen grund til at anskaffe sig en.
Hvis du selv ryger, eller eventuelt har en underbo der gør, kan det dog være en god idé. Røg forurener nemlig luften markant, og det kan være skadeligt i længden. Teknologisk Institut har foretaget omfattende tests af luftrenseres evne til at fjerne partikler fra cigaretløg.
Projektet viser, at det har stor betydning at få renset luften med en luftrenser. Faktisk kan det fjerne over halvdelen af partiklerne.
Ulemper ved at anskaffe sig en luftrenser
En luftrenser kan være med til at fjerne både støvmider og pollen i luften. Derfor kan den i princippet være meget gavnlig for især allergikere og astmatikere. Der er dog ingen dokumentation for, at en luftrenser kan forbedre vilkårene for målgrupperne.
Sådan lyder det ifølge Astma- Allergi Danmark. Det er meget individuelt, hvordan det opleves. Det skyldes, at det ikke er alle partiklerne, som luftrenseren fanger. Den kan kun fange dem, som svæver i luften.
Når de først har ramt jorden, bliver de altså i rummet. Særligt partikler fra støv, pollen og pels er tunge. Derfor falder de hurtigt til jorden, og det kan gøre det til en umulig opgave for luftrenseren at opfange dem.
Helbredsskadelig ozon
En anden stor ulempe ved luftrensere er, at nogle af dem genererer ozon. Gasarten kan være skadelig for helbredet i for høje mængder, da den kan medføre åndedrætsbesvær.
Samtidig kan den tilføre luften en særlig lugt. Derfor fraråder Statens Byggeforskningsinstitut at installere denne slags luftrensere i rum, hvor der opholder sig mennesker. Også hos Astma- Allergi Danmark advares der om problemet med ozon.
Sådan sikrer du selv et bedre indeklima
Som nævnt er en luftrenser ikke en nødvendighed for at skabe et gode indeklima. Den kan dog være en værdifuld hjælpende hånd.
Hvis du vælger at springe den automatiske luftrensning over, skal du dog selv i gang med at tænke over din adfærd i hjemmet. Heldigvis er der dog masser, du selv kan gøre for at fordre et bedre indeklima. Her får du en række gode råd til netop det, som Boligejernes Videncenter Bolius har opstillet.
Luft ud tre gange dagligt
Det nytter ikke noget, at du tænker for meget over at spare på energien og derfor ikke vil lufte ud. Ordsproget siger, at man ikke skal fyre for fuglene. Men det er altså nødvendigt at lukke vinduer og døre op på daglig basis året rundt.
Særligt nyere hjem i dag er så godt isolerede, at der endnu hurtigere bliver indelukket. Det skaber et dårligt indeklima. Derfor bør du som minimum sørge for at lufte godt ud tre gange i løbet af dagen.
Hver gang bør der luftes ud i 5-10 minutter. Dermed får du nemlig bedst alle de skadelige partikler væk.
Drop vasketøj indendørs
Det kan være fristende at rykke vasketøjet indendørs, når det skal tørres. Det kan være vejret er for dårligt til at have det hængende ude. Eller måske har du bare bedst plads inde.
Du bør dog undgå det helt. Det giver nemlig en alt for høj luftfugtighed i hjemmet. Hvis forholdene ikke er til det ude, må du have gang i tørretumbleren.
Tænd emhætten under madlavning
For mange er det en selvfølge at tænde emhætten, når der laves mad. Det bør det også være. Det bidrager nemlig i høj grad til et dårligt indeklima, hvis du ikke får det gjort, når du bager, steger eller koger mad.
Faktisk bør du lade emhætten køre 10 minutter efter, du er færdig med at lave mad.
Luftrenser test: Sådan vedligeholder
Hvis din luftrenser skal virke efter hensigten, skal du sørge for at vedligeholde den. Her skal du først og fremmest følge instruktionerne i brugsanvisningen. Der er dog nogle generelle råd, du bør følge. Før du overhovedet går i gang med rengøringen, skal luftrenseren slukkes.
Den må altså ikke være tilsluttet strøm, mens du er i gang. Hvis du har en model med permanente filtre, kan du støvsuge omkring dem. Nogle filtre er også vaskbare. I så fald bør du vaske dem ca. hver anden måned.
Her lægger du dem blot i blød i en halv times tid i mildt sæbevand. Derefter skyller du filtret med koldt vand.
Du skal desuden sørge for, at det er helt tørt, før du sætter det i luftrenseren igen. Har du en luftrenser med kulfilter? Så kan du ikke vaske det. Her bliver du nødt til at skifte det helt ud.
Det anbefales at udskifte kulfiltret cirka hver 6. måned. Selve luftrenserens kabinet skal også tørres af. Her bruger du blot en fugtig klud. Sørg for at tørre efter med en tør klud.
[…] også om: nilfisk støvsuger, gulvvasker test, Bosch athlet test, luftrenser test, affugter test, poseløs støvsuger test, støvsuger tilbud, Miele […]