Forbrugerliv

Nyt tøj? Sådan bliver efterårsmoden for mænd

efterårsmode

Sommeren er forbi, og det er inden længe tid til at finde de lange bukser, varme striktrøjer, stilfulde frakker og beskyttende halstørklæder frem, så vi kan stå imod efterårets lunefulde vejr, der ofte byder på både lave temperaturer, blæst og regn. Den nye sæson betyder dog ikke bare et vejrskift, der er til at tage at føle på. Årstidsskiftet betyder nemlig også, at det er tid til nye farver, nye snit og nye tendenser i garderoben, og det er i sandheden noget, der kan være med til at lyse op i den mørke tid.

👍 Få styr på efterårets tendenser

Men hvordan finder du så som mand ud af, hvad du skal tilføje til klædeskabet, hvis du skal være helt med på noderne i den kommende sæson? Det har vi spurgt nielsen.dk om, som er en af Danmarks ældste og mest veletablerede modevirksomheder, der siden 1961 har leveret den sidste nye mode til både damer, herrer og teenz. I kædens 18 butikker landet over kan du altid være sikker på at finde tidens hotteste trends i den bedste kvalitet – og så endda til yderst fornuftige priser. Særligt på herrefronten skiller NIELSEN’s sig ud, da modehuset selv har designet deres tre herrekollektioner Kantt, Blue Link og RUI. Med den erfaring i bagagen guider NIELSEN’s dig herunder til, hvad du med fordel kan trække i til efteråret.

👍 Hold varmen i lækker strik

Strik hører sig unægteligt til de koldere måneder, og heldigvis er det lune materiale i den grad også in på herresiden i år. Du kan med fordel skifte mellem cardigans, pulloverer og sweatere i forskellige tykkelser, så du har en variant til flere forskellige lejligheder. En god strik er ganske enkelt et must, da den er ideel at smide over skjorten eller t-shirten – både for at fuldende looket og holde varmen. Særligt Blue Link hos NIELSEN’s har godt styr på det med afslappede striktrøjer, der matcher sæsonens farvepalet perfekt.

👍 Et velsiddende jakkesæt

Selvom det bliver køligere, kan du sagtens stadig være velklædt både til fest og til daglig. Derfor er en skarp habitjakke, en lækker skjorte og velsiddende habitbukser absolut med på listen over efterårets tendenser. Her kan du med fordel gå efter at mikse din habitjakke med mere afslappede materialer såsom strik og bomund. Derudover er den smalle silhuet i den grad værd at kigge efter. Skal du på udkig efter dit næste jakkesæt, kan vi anbefale, at du tjekker NIELSEN’s eget mærke Kantt ud, som har alt, hvad du kan drømme om inden for habitjakker, habitbukser og skjorter i alle tidens farver.

👍 Skru op for farverne

Når kalenderen siger efterår, er der nok mange, der automatisk tænker, at de mørke og lidt brændte nuancer, som afspejler landskabet udenfor, skal i brug. I den kommende sæson kan du dog roligt tænke lidt ud af boksen. De traditionelle farver som bordeaux, marineblå, grå, sort og brun holder naturligvis stadig, men det er bestemt også tilladt at vælge noget lidt vildere. I år er blandt andet knaldrød og flaskegrønt enormt moderne.

Vil du have endnu mere inspiration til, hvordan du skal gå den nye sæson i møde, bør du kigge forbi nielsen.dk eller en af NIELSEN’s mange fysiske butikker. Her finder du alt det, som den stilbevidste mand kan drømme om af tøj til efteråret.

Skriv en kommentar