Forbrugermagasinet er uafhængigt og læserorienteret. Vores indhold indeholder reklamelinks og gratis for alle.

Opskrifter Diverse

Opskrift på frugtsalat med råcreme

Frugtsalat med råcreme
froeken fryd gitte

Om madskribenten: Gitte er mor til 2 og iværksætter med rullende vintage café og madblog. Gitte har en passion for 50’erne og skabt et notalgisk univers her udfra. På forbrugermagasinet er vi så heldige at Gitte, deler nogle af sine lækre opskrfter og flotte billeder. Du kan læse mere Gitte på hendes hjemmeside: froekenfryd.dk

Frugtsalat med råcreme smager virkelig godt, og så er det tilmed hurtigt og nemt at lave.

Det kan ovenikøbet nydes med god samvittighed og er en af de sundere desserter eller mellemmåltider. Børn er som regel vilde med frugtsalat med råcreme – eller abemad som det også ofte kaldes. Tag børnene med i køkkenet når det skal laves, og nyd en hyggelig stund sammen.

Frugtsalat med råcreme kan varieres i et utal af varianter. Til denne opskrift er der brugt blåbær, hindbær, granatæble, pære og kiwi, men frugtsalaten kan laves med lige den frugt som er populær i familien. Prøv evt. at lave disse pandekager (link til pandekageopskrift) og server dem med frugt og råcreme, det smager virkelig lækkert.

Hvis der kommer gæster kan frugtsalaten med fordel forberedes i god tid. Vent dog med æble, pære og banan da de godt kan blive lidt kedelige i udseendet.

Frugtsalat med råcreme

Ingredienser (til 4 personer)

  • 150 g. blåbær
  • 150 g. hindbær
  • 4 pærer
  • 4 kiwi
  • 1 granatæble
  • 100 g. grofthakket chokolade
  • 1 vaniljestang
  • 50 g. sukker
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 dl. fløde

Fremgangsmåde

  1. Skyl pærerne, halver dem, fjern kernehuset og skær dem i tern.
  2. Skræl kiwierne og skær dem i tern. Skyl blåbær og hindbær.
  3. Kom alle frugterne i en skål eller anret lagvis i portionsglas.
  4. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  5. Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker til sukkeret er opløst og blandingen er blevet lys og cremet.
  6. Pisk fløden til flødeskum og vend det forsigtigt sammen med æggeblandingen.
  7. Fordel råcremen ud over frugtsalaten, eller bland det hele sammen.
  8. Hak chokoladen og hæld henover, og server.
  9. Velbekomme!

Frugtsalat med råcreme

Tip

Hvis frugtsalaten skal præsentere sig pænt, er det en god ide at tænke farver med ind. Det ser fint
ud at pynte med granatæblekerner, og de giver også en skøn og frisk smag til frugtsalaten.

Læs også om: Pandekager, jordbær marmelade, frugtsalat med råcreme, hjemmelavede burgere, banankage, Pad thai, måltidskasser

5 kommentarer

Skriv en kommentar

thirteen + eighteen =