
Om madskribenten: Gitte er mor til 2 og iværksætter med rullende vintage café og madblog. Gitte har en passion for 50’erne og skabt et notalgisk univers her udfra. På forbrugermagasinet er vi så heldige at Gitte, deler nogle af sine lækre opskrfter og flotte billeder. Du kan læse mere Gitte på hendes hjemmeside: froekenfryd.dk
Lyst til hjemmelavede burgere?
Det kan godt forstås. De kan laves i mange forskellige
variationer, så der er noget for enhver smag. Det er kun fantasien der sætter grænser, når der skal
fremtrylles en lækker burger. Der er intet som en god hjemmelavet burger med en blød og saftig
bolle.
Her er opskriften på en burgerbolle med rigeligt smør, en såkaldt brioche bolle.
Burgerbollerne kan evt. laves som små sliders, og er gode til børnefesten, fødselsdagen eller til en
buffet, hvor der skal være plads til at smage på lidt af hvert.
Disse sliders er serveret med en bøf af hakket oksekød, cheddar ost, salat, tomat og syltet agurk.
Tilsidst er burgeren toppet med karamelliserede rødløg, som med en lækker sødme fuldender
smagen. Nedenfor får du opskriften på burgerboller, karamelliserede rødløg, samt en lækker
burgerdressing.
LÆS OGSÅ: Lækker og svampet banankage med chokolade
Ingredienser
Burgerboller
- 16-32 stk.
- 2,5 dl sødmælk
- 25 g. gær
- 50 g. sukker
- 700 g. mel
- 2 æg
- 1 tsk. salt
- 150 g. blødt smør
- Nigella frø
- 1 æg til pensling
Karamelliserede rødløg
- 4 rødløg
- 2 spsk. olie
- 2 spsk. rørsukker
- 1 spsk. balsamico
Burgerdressing
- 1 dl. creme fraiche
- 1 dl. mayonnaise
- 3 spsk. ketchup
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. sukker
- 1 knivspids salt
Fremgangsmåde
Bagning af burgerboller
1. Lun mælken til den er lillefingervarm og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker og halvdelen af melet, og rør det sammen til der ikke er nogle klumper i dejen. Brug gerne en røremaskine.
2. Tilsæt æg og rør det rundt. Kom herefter resten af melet i skålen og rør igen til der ikke er klumper.
3. Tilsæt smørret og rør det godt igennem, ca. 7-10 minutter. Dejen skal slippe siderne af skålen og være blød og smidig.
4. Lad dejen hæve under et rent viskestykke i en time.
5. Tag dejen ud på bordet og del den i det antal burgerboller du vil have. Du kan enten lave store burgerboller eller små sliders.
6. Læg burgerbollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og tryk dem flade med håndfladen.
7. Lad dem efterhæve i 1,5 time under et viskestykke.
8. Pisk et æg sammen, pensl dem og drys med nigella frø.
9. Bag dem ved 185 grader i ca. 15 min. eller til de er gyldne. Afkort bagetiden hvis du bager små sliders.
LÆS OGSÅ: Ideer til bagning og opskrifter på hjemmebag hos finax.dk
Karamelliserede rødløg
1. Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
2. Varm olien op på en pande og steg løgene til de er bløde og gyldne.
3. Tilsæt rørsukker og balsamico og lad det koge ind.
Burgerdressing
1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål og smag det til.

Velbekomme!
Læs også om: Pandekager, jordbær marmelade, frugtsalat med råcreme, hjemmelavede burgere, banankage, Pad thai, måltidskasser
[…] også om: Pandekager, jordbær marmelade, frugtsalat med råcreme, hjemmelavede burgere, banankage, Pad thai, […]
[…] også om: Pandekager, jordbær marmelade, frugtsalat med råcreme, hjemmelavede burgere, banankage, Pad thai, […]
[…] også om: Pandekager, jordbær marmelade, frugtsalat med råcreme, hjemmelavede burgere, banankage, Pad thai, […]
[…] også om: Pandekager, jordbær marmelade, frugtsalat med råcreme, hjemmelavede burgere, banankage, Pad thai, […]