Indhold
- #1: Thermo Kraft – Radiator Type 22/PK2
- #2: Thor kompakt radiator
- #3: Roca – Radiator Type 10/P
- ℹ Vælg mellem to typer radiatorer
- Hvor bør du placere dine radiatorer?
- Hvad skal du overveje, før du køber radiatorer?
- Fordele ved radiatorer fremfor gulvvarme
- Ulemper ved radiatorer
- Hvordan reducerer du din varmeregning?
Radiatorer kommer i mange forskellige udformninger og typer. Derfor er det ikke bare lige til, når der skal vælges radiatorer til hjemmet. Heldigvis tager vi hos Forbrugermagasinet dig i hånden. I denne artikel kan du nemlig læse om alt det, du bør vide, før du vælger nye radiatorer. Samtidig får du tre konkrete bud på modeller, som du med fordel kan se nærmere på.
#1: Thermo Kraft – Radiator Type 22/PK2
- ✅ 10 års garanti
- ✅ Malet med miljøvenlig maling
- Effekt: 790 watt
- Rækkevidde: 13 m2
- Højde: 500 mm
- Længde: 900 mm
- Tykkelse: 105 mm
- Garanti: 10 år
Denne radiator fra Thermo Kraft er et af de bedste og også billigste på markedet. Den kan yde op til 790 watt, hvilket er nok til at opvarme et rum på 13 kvadratmeter. Med din radiator får du ophæng, rist, sideplade, luftskrue, blindprop, skruer og rawplugs. Radiatoren er malet på et moderne maler-anlæg med miljørigtig maling. Og du kommer ikke til at skulle udskifte den lige foreløbigt. Der er nemlig 10 års garanti.
#2: Thor kompakt radiator
Set til 708 kr. hos lavprisvvs.dk
- ✅ Garanti
- ✅ God til mindre rum
Skal du opvarme et mindre hjem? Så er radiatoren Thor kompakt radiator et populært valg. Her får du lidt mindre ydelse end ved andre modeller, da den har en effekt på 335 watt. Det er nok til at opvarme omkring 8 kvadratmeter. Derfor er der også tale om en relativt billig radiator. Type C 22. Radiatoren har et klassisk og elegant design, som passer i de fleste hjem.
- Effekt: 335 watt
- Rækkevidde: 8 m2
#3: Roca – Radiator Type 10/P
- ✅ 10 års garanti
- ✅ Prisgaranti
- Rækkevidde: 7,5 m2
- Højde: 600 mm
- Længde: 1200 mm
- Tykkelse: 13 mm
- Garanti: 10 år
Her er tale om en radiator fra det spanske brand Roca. Her får du en god og effektiv radiator, der kan opvarme et rum på 7,5 kvadratmeter. Den har altså en ydelse, der passer til de fleste mindre hjem. Radiatoren er nem at installere med det medfølgende ophæng. Modellen er desuden effektivt rustbehandlet, så holdbarhed er god. Der er 10 års garanti på radiatoren.
ℹ Vælg mellem to typer radiatorer
Radiatorer er ikke til at undvære i hjemmet, når det bliver køligt udenfor. Står du og skal bruge nye radiatorer til dit hjem, kan du grundlæggende vælge mellem to forskellige typer. Det gælder vandbårne radiatorer og el-radiatorer. Herunder kan du blive klogere på, hvordan de adskiller sig fra hinanden.
1. Vandbårne radiatorer
Som navnet antyder, opvarmer en vandbåren radiator gennem vand. Inde i radiatoren er der nemlig varmt vand, som afgiver varme til rummet, den står i. Det varme vand kommer fra boligens fyr eller et fjernvarmeanlæg. Radiatoren er forbundet med de andre radiatorer i hjemmet gennem rør. Vandbårne radiatorer er uden tvivl de mest almindelige typer radiatorer i Danmark.
2. El-radiatorer
Hvis du ikke skal have en vandbåren radiator, skal du på udkig efter en el-radiator. Her tilkobles radiatoren en stikkontakt, hvorved varmelegemer opvarmes og opvarmer rummet. Modsat vandbårne radiatorer er der her tale om transportable radiatorer, som kan flyttes rundt i hjemmet efter behov.
Hvor bør du placere dine radiatorer?
Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor dine radiatorer står i hjemmet. Det kan nemlig have stor betydning for, hvor effektivt og ensartet de opvarmer et rum. Videnscentret Bolius anbefaler, at man altid stiller radiatorer under vinduer. Ved et vindue er der nemlig altid lidt kuldenedfald, fordi kold luft falder ned. Varm luft stiger modsat opad. Derfor vil den varme luft fra radiatoren under vinduet sikre, at den kolde luft fra vinduet bliver presset op mod loftet. Dermed opnår du en cirkulation af luften i rummet. Og det er vejen til en ensartet opvarmning.
Næstbedste placering
Det er ikke sikkert, det er muligt at placere alle radiatorer under et vindue. Her er den næstbedste løsning at placere den ved siden af vinduet. Generelt er det bedst, hvis radiatorerne er placeret ved ydervæggene i hjemmet. I mange ældre boliger er de placeret ved indervæggene i centrum af huset, og det er altså ikke optimalt, hvis varmes skal opleves så behageligt og effektivt som muligt.
Hvad skal du overveje, før du køber radiatorer?
Der er flere faktorer, der spiller ind, hvis du skal vælge den rette radiatorer til dit hjem. Dem kan du blive klogere på herunder.
Størrelse
Hvor store radiatorer har du egentligt brug for? Det kan være svært at gennemskue. Overordnet beregnes det dog ud fra flere faktorer. En væsentlig faktor er naturligvis, hvor stort rummet er. Radiatoren skal have effekt nok til at rumme alle kvadratmeterne op. En anden faktor er antallet af vinduer i rummet, da det også påvirker opvarmningseffekten. En sidste vigtig ting er, hvor godt huset eller lejligheden er isoleret. Det kan være en god idé at lade en professionel vvs’er foretage beregningen af, hvor store radiatorer der skal til i et givent rum.
Design og farve
Radiatorer optager en del plads i hjemmet og har ofte en fremtræden placering. Derfor spiller udseendet naturligvis også ind for de fleste. Der er heldigvis mulighed for at finde radiatorer i mange forskellige designs. Dermed er der en chance for, at du kan finde en type, der matcher stilen i dit hjem. Det gælder uanset, om du er til det moderne eller det mere landlige. Her skal du selvfølgelig også tænke på farven. Vil du have, at radiatoren blender ind med farve på væggen eller træder frem i rummet?
Placering
Når du vælger radiatorer, skal du have for øje, hvor de skal stå i hjemmet. Det kan nemlig have betydning for, hvilken type du bør gå med. Radiatorer kommer i mange forskellige fysiske udformninger, og det gælder om at finde den form, der passer bedst til din ønskede placering. Du kan blandt andet vælge en høj og smal radiator, som er praktisk til placering ved siden af havedøren. Du kan også vælge lave af aflange modeller, som er gode til at stå foran store glaspartier.
Fordele ved radiatorer fremfor gulvvarme
Nogle vælger radiatorer fra og går med gulvvarme i stedet for. Men hvad er egentligt fordelene ved at have radiatorer til at varme hjemmet op? Svaret er, at der er mange fordele og kun enkelte ulemper. Det har Bolius set nærmere på.
- Du undgår trækgener fra vinduer, da den varme luft fra radiatoren får den kolde luft fra vinduet til at stige op i rummet.
- En radiator kan selv lukke ned og regulere temperaturen, når der bliver meget varmt i rum. Det kræver blot, at der er en termostat monteret på radiatoren.
- Du opdager nemt, hvis rørene er utætte.
- Radiatorer matcher bedre med centralvarmeanlæg end gulvvarme på grund af den høje temperatur på vandet. Ved gulvvarme må temperaturen i rørene ikke være mere end 27 grader.
Ulemper ved radiatorer
- Radiatorer er ikke de kønneste elementer i et hjem. Der er dog rig mulighed for at forbedre udseendet gennem diverse former for radiatorskjulere.
- Radiatorer fylder også og kan begrænse mulighederne for møblering.
- Det er svært at komme til at gøre rent bagved en radiator, hvorfor støv og skidt ofte samler sig her.
Hvordan reducerer du din varmeregning?
Er du sikker på, at du bruger din radiator korrekt? Hvis svaret er nej, kan det have store konsekvenser for beløbet på din varmeregning. Der er nemlig mange penge at spare ved at håndtere varmekilderne rigtigt. Det har DR.dk set nærmere på i samarbejde med TEKNIQ, der er installatørernes fagorganisation. Derfra kan du her få seks gode råd til, hvordan du effektivt sparer penge på varmeregningen.
6 gode råd:
- Skru helt ned for radiatoren, når du lufter ud. Hvis du glemmer det, vil radiatoren nemlig registrere det voldsomme temperaturskifte og forsøge at kompensere for det. Det gør den ved at køre for fuldt blus i forsøget på at bevare den temperatur, du har indstillet den til. Det er spild af energi og kan i det lange løb koste dig mange penge.
- Tænd altid for flere radiatorer på samme tid. Dermed bliver opvarmningen fordelt over flere apparater, og den enkelte radiator skal dermed bruge mindre energi. Hvis en enkelt radiator skal klare opgaven selv, vil den skulle køre på alt for højt blus. Derudover vil fordelingen af varmen blive ujævn, da den kun kommer fra en kilde.
- Hold temperaturen stabil. Det gør du ved altid at have radiatorerne stående på 2 eller 3. Dermed sørger radiatoren nemlig selv for en stabil varme i rummet og bruger ikke unødig kraft på at holde temperaturen oppe. Generelt går det heller ikke hurtigere at opvarme et rum ved at skrue helt op på 5.
- Luk dørene. En radiator vil hurtigere kunne opvarme et rum, hvis dørene ind til andre rum ikke stå åbne.
- Tildæk ikke termostaterne. Der skal være fri luft omkring termostaterne. Ellers vil radiatoren kunne lukke ned for varmen, da den fejlagtigt vil tro, at der er meget varmt i rummet. Derfor skal du undgå at gardiner eller lignede rammer termostaten.
- Tjek din termostat. Et par gange om året bør du teste, om dine radiatorer fungerer optimalt. Det gør du ved at skrue helt op. Efter en time skal hele radiatoren gerne være varm. Derefter skal du slukke for radiatoren igen. Efter endnu en time bør den være kold. Hvis det ikke er tilfældet, kan det være et tegn på, at du skal have fat i en professionel.
Læs også om: facade og murmaling, epoxymaling, kalkmaling test, maling test, glasdøre guide
[…] også om: facade og murmaling, epoxymaling, kalkmaling test, radiator, glasdøre […]
[…] også om: facade og murmaling, epoxymaling, radiator, maling test, glasdøre […]
[…] også om: facade og murmaling, kalkmaling test, radiator, maling test, glasdøre […]
[…] også om: epoxymaling, kalkmaling test, radiator, maling test, glasdøre […]
[…] også om: facade og murmaling, epoxymaling, kalkmaling test, radiator, maling test, glasdøre […]
[…] også om: Facade og murmaling, Epoxymaling, Kalkmaling test, Radiator, Maling test, Glasdøre […]
[…] også om: facade og murmaling, epoxymaling, kalkmaling test, radiator, maling test, glasdøre […]