Forbrugerliv

Har du styr på reglerne for montering af anhængertræk?

montering-af-anhængertræk

k2_logo_anhængertræk_monteringHar du planer om at skulle spænde en trailer for din bil for at fragte affald til lossepladsen? Eller står du måske og skal køre på ferie med en campingvogn bagpå? Eller skal du bare have børnenes cykler med bagpå bilen på et cykelstativ? Ja uanset hvilket scenarie der er tale om, skal du først og fremmest have monteret et anhængertræk på dit køretøj. Det er nemlig nødvendigt for at køre med et hvilket som helst påhængskøretøj.

Du kan naturligvis selv vælge at montere dit anhængertræk, hvis du har evnerne til det. I så fald er det blot vigtigt at sørge for at købe en trækkrog, som overholder de gældende danske og europæiske regler på området. Hvis du selv kaster dig ud i monteringen, skal du dog være opmærksom på, at bilen skal synes efterfølgende. Hvis du vil slippe helt for besværet, kan du i stedet få et momsregistreret autoreparationsværksted til at klare det for dig. K2biler har årevis erfaring med montering af anhængertræk til konkurrencedygtige priser og guider dig her til, hvad du skal være opmærksom på, når du vil køre med påhæng.

Synsfri sammenkobling

Hovedreglen er, at du kan eftermontere anhængertræk på din personbil eller varevogn uden at skulle til syn, hvis den vejer under 3500 kg. I så fald er der tale om en synsfri sammenkobling, hvor du nøjes med en omregistrering af bilen, som altid er obligatorisk. Der er dog undtagelser for reglen. Hvis din bil har otte år eller mere på bagen, skal den under alle omstændigheder synes efter monteringen. Får du et værksted til at klare arbejdet for dig, sørger de også for det efterfølgende synstjek. Du får altså en samlet pakkeløsning og slipper for bøvl og bekymringer. Er din bil under otte år gammel skal den kun synes, hvis værkstedet, der har stået for monteringen, ikke er godkendt, eller hvis du har gjort det selv. For at leve op til kravene for en synsfri sammenkobling skal der være tale om et ikke aftageligt anhængertræk og det må ikke være udstyret med et såkaldt øje. Hvis et værksted står for monteringen, udfylder de en såkaldt ’Erklæring om montering af tilkoblingsordning’, som du blot selv skal aflevere på motorkontoret, og så er du klar til at køre ud i verden med traileren bagpå.

Hold øje med vægten

Så længe du er indehaver af et helt almindeligt B-kørekort, må du køre med lette påhængskøretøjer som en trailer eller campingvogn. Du skal dog alligevel være opmærksom på, hvor meget vægt du må køre med, og her kan dit lokale værksted hjælpe dig på vej. Du kan dog som rettesnor holder dig for øje, at bil og anhænger tilsammen ikke må veje mere end 3500 kilo. Anhængeren med sin last må desuden i sig selv ikke overstige 750 kg.

Vælg det rette anhængertræk

Der er mange forskellige muligheder at vælge imellem, når det gælder anhængertræk. Først og fremmest skal du naturligvis overveje, hvad du skal bruge trækket til. Her er det altid en god idé at tage dit professionelle værksted med på råd. På den måde er du også sikker på at vælge et træk, som er godkendt til brug i Danmark. Herhjemme vælger mange svanemodellen, som både fås i en aftagelig og fastmonteret model. Mange foretrækker den aftagelige model, da det giver et flottere æstetisk udtryk. Den fastmonterede er dog uden tvivl den mest praktiske, så du ikke konstant skal koble den af og på, og derfor er den da også ofte et populære valg. Du kan også vælge, om der skal bremser på anhængeren. Hvis den vejer mere end 750 kg er det dog obligatorisk.

Glem ikke forsikringen

Sidst men ikke mindst skal du huske at opdatere din forsikring, når du eftermontere et anhængertræk. Anhængertræk gør nemlig, at en udvidet ansvarsforsikring er lovpligtig. Forsikringen skal tegnes som en selvstændig forsikring på selve påhængskøretøjet, så du er dækket ind, hvis påhænget medfører skader.

Hvis du holder disse få men vigtige regler for øje, kan du hurtigt komme på vejene med dit nye anhængertræk.

Læg en kommentar