Forbrugermagasinet er uafhængigt og læserorienteret. Vores indhold indeholder reklamelinks og gratis for alle.

Discover

Skal du leje bil i udlandet?

udlejning bil

billeje artikel

Firma bag artiklen: Billeje.info – billig billeje i hele verden

Det har altid været populært at leje biler når man rejser i udlandet, og det er med god grund. Du er ikke afhængig af offentlig transport og billeje kan give langt større frihed. I bestemmer selv tempo og rute på ferien, og I kan medbringe flere ting end hvis I selv skulle bære det på busser og toge. Det er dog vigtigt at du forbereder dig grundigt inden du kaster dig ud i billig biludlejning– der findes mange skrækhistorier om hvor galt det kan gå hvis man ikke har lavet hjemmearbejdet inden man triller ud på vejene.

  1. Find den rigtige udlejer

Det er naturligvis vigtigt at du ikke bare går hen til den første og bedste biludlejer uden først at have tjekket om firmaet er reelt og har et godt omdømme. En hurtig internetsøgning på firmaet eller nogle anbefalinger fra venner og bekendte, kan give dig et godt fingerpeg.

  1. Lær kontrakten at kende

Det kan virke oplagt at du ikke skal skrive under på papirer du ikke har læst igennem. Nogle firmaer forventer at du ikke læser ordene med, især hvis du dukker op direkte ude fra lufthavnen og måske er træt eller stresset, og derfor bare gerne vil hurtigt afsted. Få sat dig ned og kigget tingene igennem, allerhelst hjemmefra. Tjek klageproces, betingelser, og hvorhenne du må køre. Det er også vigtigt at du er klar over hvordan du klager eller hvilke rettigheder du har i det land du udlejer bilen, især hvis du for eksempel lejer gennem en bookingportal.

  1. Tjek priser

Der findes masser af prissammenligningssider, som kan give dig en idé om hvad de forskellige firmaer tilbyder af lejebiler. Du skal være opmærksom på hvor mange kilometer du kan køre – du kan have frie antal kilometer, men det kan også være der er en grænse, hvorefter du skal betale ekstra. Derudover skal du også tjekke hvordan du er dækket ind med forsikring.

  1. Uheld og bump på vejene

Når først man er ude i trafikken, er man altid i risiko for uheld eller andre problemer. Derfor skal du have styr på hvem du skal kontakte hvis du ender i et uheld eller noget på bilen går i stykker. Følg firmaets procedurer, og tillad aldrig at en mekaniker udfører reparationer uden at udlejeren har godkendt det, for ellers kan du risikere at skulle punge ud for det. Hvis du er i et uheld, så kontakt politi, biludlejningsfirmaet og forsikringsselskabet – især den første kan være vigtigt hvis forsikringen kræver politirapport. Derudover er det også vigtigt at du får navn og kontaktoplysninger, herunder adresse, på alle der er involverede i uheldet.

5. Tag billeder og kontroller bilen

Både før og efter du har bilen i din varetægt, skal du lave et grundigt kontrolcheck. Hvis bilen ikke er som beskrevet, skal du enten få et nedslag i prisen eller få en opgraderet bil (uden at betale mere). Det er vigtigt at du tager billeder og noterer skader, såvel som antal kilometer, brændstof og andet. Nogle firmaer udleverer en udlejningsblanket og du skal også have en kopi af denne. Når du afleverer bilen igen, skal du sørge for at tjekke igen, så du har masser af dokumentation for bilens tilstand på det indleverede tidspunkt. Allerhelst skal du sørge for at aflevere bilen i åbningstiden og ikke i sidste øjeblik – sørg for at være til stede når bilen bliver tjekket.

Skriv en kommentar

11 − 3 =