Indhold
Står du over for et større anlægningsprojekt i egen have? Eller skal du måske være med til at udarbejde et større udendørsområde for en offentlig instans?
Så er du muligvis på udkig efter et alternativ til de almindelige former for sten og fliser. I så fald er du havnet det helt rette sted. Hvis du ikke allerede har gjort det, bør du nemlig omgående stifte bekendtskab med stenmel. Her er tale om et smart og innovative materiale, som i sandhed vinder frem for tiden. Og det med god grund. Du finder ikke et andet materiale til belægning med så stor alsidighed.
Det har nemlig mange gavnlige effekter, som kan være med til at gøre alle dine vildeste drømme til virkelighed. Det gælder uanset om du planlægger et storslået projekt, eller blot ønsker at pifte din egen forhave en smule op.
✅ Priser på stenmel
Du skal naturligvis også have styr på økonomien, før du kaster dig ud i at bruge stenmel. Heldigvis behøver det langt fra være en dyr fornøjelse. Du skal bare sørge for at få det bedst mulige tilbud. Der findes masser af leverandører, der leverer stenmel direkte til døren, men priserne kan variere meget. Derfor gør du dig selv en tjeneste ved at undersøge, hvor du kan få mest for pengene. Prisen afhænger naturligvis altid af, hvor meget du skal bruge.
Og her kan det altså ofte godt betale sig at købe stort ind. Dertil kommer, at priserne varierer efter hvor i landet, du bor. FC-beton.dk er specialister i at levere stenmel til erhverv og private i hele Danmark til yderst fornuftige priser. Her kan du eksempelvis få en bigbag for 757 kr. Det bliver lidt dyrere, hvis du gerne vil have materialet aflæsset med grab, eller hvis du bestiller et vognlæs.
Hos FC-beton.dk kan du for hvert produkt se en komplet prisliste for, hvad de forskellige mængder og leveringsformer koster, alt efter hvor i landet du befinder dig. På den måde kan du nemt finde ud af, hvilken løsning, der er bedst for dig.
Prislister for stenmel hos fc-beton.dk
✅ Levering af stenmel
Men hvad er stenmel egentligt? Hvorfor skal du lige vælge den form for belægningssten? Og hvor får du i så fald fingre i det uden besvær og til en god pris? Spørgsmålene hober sig forståeligt nok op. Stenmel er ukendt land for mange. Heldigvis har vi hos Forbrugermagasinet.dk allieret os med en af de førende eksperter på området. FC-beton.dk har mange års erfaring med levering af alle tænkelige former for belægningssten.
Uanset om du søger grus, sand, stenmel, granitskærver, jord, træflis, betonfliser eller noget helt andet, hjælper FC-beton.dk dig med at finde den rette løsning til netop dit projekt. Vigtigst af alt kan du altid regne med levering til tiden lige til døren. Det gælder uanset hvor store mængder, du står og skal bruge. Du kan naturligvis også altid regne med at få et godt tilbud.
Dermed undgår du, at dit næste anlægningsprojekt ikke koster dig mere end højst nødvendigt. I samarbejde med FC-beton.dk giver vi dig her den helt store guide til stenmel. Her kan du blive klog på alt, hvad der er værd at vide om et af tidens mest populære former for belægningssten.
✅ Hvad er stenmel?
Det er langt fra alle, der har helt styr på, hvad stenmel egentligt er for et materiale. Her er tale om et naturprodukt, der på mange måder minder om almindeligt grus. Stenmel har dog nogle helt særlige egenskaber, som får det til at skille sig markant ud. Stenmel er et enormt fint materiale, der fremstilles af helt finknust granit. I nogle tilfælde kan være bestå af en blanding af granit og flint.
Det er netop den fine tekstur, der giver stenmel en række unikke måder at bruge det på. Og det er dem, som vi vil udfolde i det følgende. Typisk vil du kunne vælge mellem stenmel i to forskellige størrelser. Enten 0-2 mm eller 0-4 mm.
✅ Hvad kan stenmel bruges til?
Som vi allerede har været lidt inde på, kan stenmel overordnet bruges til et væld af forskellige formål. Stenmel bruges dog mest typisk til anlæg af petanquebaner. Stenmel går nemlig hånd i hånd med det klassiske franske kuglespil. Det kræver jo en helt særlig bane, hvis det skal spilles efter alle kunstens regler. Stenmel egner sig så godt til petanquebaner, fordi det skaber en flot og plan overflade som naturligvis er afgørende, hvis man skal kunne lave så præcise kast som muligt. Stenmel giver en meget hård overflade, som regnvandet så let som ingenting kan sive igennem. Dermed undgår du store vandpytter på banen, der kan være til stor gene. Vedligeholdelsen ved stenmel er desuden minimal.
Det er vigtigt, uanset om du anlægger banen derhjemme i baghaven eller på en offentlig institution. Inden for sportsverdenen stopper stenmels anvendelse dog ikke ved petanque. Materialet er nemlig også oplagt at bruge til eksempelvis en udendørs tennisbane. Her vil det typisk blive brugt som mellemlag på 3-5 cm. under det øverste lag, der består af den genkendelige røde tennisgrus.
Under stenmelet vil der være et lag stabilgrus. Formålet med at bruge stenmel som mellemlag vil her være at få det til både at optage og afgive vand. Dermed dræner det banen, når det regner, samtidig med at det optager vand, som transporteres ned i bærelaget. På den måde kan det overskydende vand på tørre dage afgives opad. Det betyder, at der ikke behøves at vandes for at undgå udtørring.
✅ Stenmel i haven
Det er ikke sikkert, du lige har planer om at anlægge din egen petanque- eller tennisbane. Heldigvis er der masser af andre steder, hvor du kan få god gavn af at benytte stenmel. Hvis din have trænger til en opgradering, kan du med fordel overveje at benytte stenmel. Stenmel er nemlig helt genialt at bruge til eksempelvis at lave hyggelige havestier. Det skyldes den hårde og stabile overflade, som det skaber.
En andet oplagt mulighed er at benytte stenmel, hvis du vil lægge fliser i haven eller skal anlægge en ny indkørsel. Her skal stenmelet dog ikke bruges som det øverste materiale som med en gangsti. Her vil stenmelet nemlig blive brugt som en erstatning for afretningsgrus. Det skal altså lægges under belægningen for at skabe en plan og stabil overflade.
✅ Stenmel til kampen mod ukrudt
Står du og skal til at anlægge en ny terrasse, kan du også med fordel anvende stenmel. Her kan det bruges mellem fugerne som et alternativ til eksempelvis flisesand. Den store fordel ved at bruge stenmel i fugerne er, at stenmel skaber en utrolig hård fuge. Det er godt, da det dermed kan være et effektiv middel i kampen mod ukrudt. Ukrudt har jo netop tendens til at pible frem mellem fugerne. Ukrudtet kan simpelthen ikke trænge igennem det genstridige stenmel.
Her får du altså en smart løsning til dit flisearbejde, som sparer dig mange værdifulde timer. Du behøver nemlig ikke bruge så meget tid på manuelt at fjerne ukrudt. Det er tilmed en meget bæredygtig og miljøvenlig tilgang til at undgå ukrudt. Det skyldes, at det ikke kræver giftstoffer. Du kan altså undgå ukrudt med god samvittighed. Stenmel mellem fugerne eller på en gangsti giver desuden også et flot udtryk, som kan give din have et løft. Ydermere kan stenmel også med fordel anvendes til at lave p-pladser, legepladser og bålpladser. Det er med andre ord kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan udrette med dette fantastiske materiale.
✅ Hvor tykt et lag stenmal skal du lægge?
Du skal selvfølgelig også vide, hvordan du rent faktisk bruger stenmel i praksis. Der er nemlig nogle helt klare retningslinjer for, hvordan du skal bære dig ad, når det gælder det fine materiale. En god regel er, at du gerne skal lægge dit stenmel i en tykkelse af 5 cm.
Så er du garanteret et solidt og pænt resultat, der også holder i længden. Det gælder særligt, når du bruger stenmel som øverste belægning på en gangsti eller en petanquebane. Det skader dog bestemt heller ikke at holde sig til de 5 cm, når du bruger stenmel under andre belægningssten. Her skal du som minimum lægge et lag med en tykkelse på 3-4 cm.
✅ Sådan bruger du stenmel
Uanset hvad du skal anlægge, er fremgangsmåden nogenlunde ens. Først og fremmeste skal du naturligvis starte med at grave ud til det areal, du skal bruge. Der skal graves omkring 35-40 cm jord af, før du kan komme videre. Nogle steder vil du opleve, at jorden er meget leret i den dybde. Derfor kan det være nødvendigt at lave et dræn. Oftest vil det dog ikke være tilfældet. Når alt jorden er gravet væk på det pågældende areal, skal du i gang med at lave et jævnt underlag.
Her laver du et såkaldt bundsikringslag. Det skal gerne bestå af sand og stabilgru. Det sikrer nemlig, at regnvand nemt løber væk fra området. Bundsikringslaget skal være 10-15 cm tykt for at præstere optimalt. Oven på bundsikringslaget skal du herefter lave endnu et lag med 15-20 cm stabilgrus. Det har til formål at sikre, at overfladen forbliver jævn og pæn. Derefter er du kommer til det sidste og afgørende lag. Her skal stenmelet i brug. Du laver et lag med 5 cm stenmel, som giver den flotte og solide finish. Det kan virke som mange trin, du skal igennem. Det er dog slet ikke så kompliceret, når du først kommer i gang.
✅ Forskellige former for stenmel
Stenmel er som sagt et helt unikt belægningsmateriale, som typisk udvindes af granit. Men stenmel er faktisk ikke bare stenmel. Inden for området findes der nemlig flere forskellige slags. Det kan også fås i flere forskellige farver. Her er dog tale om et naturprodukt. Derfor kan man naturligvis aldrig 100 procent garantere farven ved en bestilling. Den kan variere meget, alt efter hvilken grusgrav dit stenmel er udvundet fra. Som regel vil stenmel dog altid læne sig op ad en bestemt farve. Derfor er det helt op til den enkelte forbruger at bedømme, hvilket udtryk man foretrækker.
✅ Bakke stenmel
En populær variant er blandt andet bakke stenmel. Det er en blanding af knust flint og granit. Bakke stenmel har typisk en brunlig farve. Det kan også kan have lidt rødlige toner. Stenmel i bakkemateriale er blandt andet anvendeligt til afretning i granitbelægninger, ridebaner og gårdspladser. Ved komprimering bliver det hårdt, så du får en solid overflade. Bakke stenmel har en størrelse på mellem 0-4 mm.
✅ Granit stenmel i sort og grå
Du kan også gå efter en anden form for stenmel. Her er tale om stenmel, som udvindes af granitsten, som finknuses for at skabe det unikke materiale. Her kan du vælge mellem enten en grålig nuance eller en flot sort farve. Begge varianter er utroligt anvendelige og meget stilrene. Denne form for stenmel kan du bruge til stier i haven og i fugerne mellem dine fliser på terrassen. Husk dog altid på, at der kan forekomme farveforskel, alt efter hvor i landet du får dit stenmel fra. Granit stenmel i grå og sort er lidt finere end bakke stenmel. Det har nemlig kun en tykkelse på mellem 0-2 mm.
Du kan altså roligt kaste dig ud i belægning med stenmel. Det er nemlig vejen frem, hvis du vil skabe et flot udendørs areal, der holder langt ud i fremtiden. Det sikrer ligeledes minimal vedligeholdelse. Er du stadig lidt i tvivl, om stenmel er det rette materiale for dit projekt? Så kan du altid kontakte FC-beton.dk for at få personlig og helt uforpligtende vejledning. I fællesskab når I med garanti frem til den bedste og billigste løsning for netop dig.
Prislister for stenmel hos fc-beton.dk
Læs også om: Hyndebokse, flisesand pris, perlesten pris, belæningssten
[…] også om: Hyndebokse, stenmel pris, flisesand pris, perlesten pris, […]