Lokalt

Sushi: 5 gode sushi restauranter i Aarhus

Sushi i Aarhus

Sushi rullerNår vi skal forkæle os selv ekstra meget, er sushi altid et sikkert hit. Den populære, sunde og kunstfærdigt anrettede fiskeret er hurtigt blevet en favorit på den kulinariske scene for danskerne.

Det gælder i den grad også i Aarhus. Her har den japanske opfindelse nemlig indtaget byen i stor stil, da der overalt dukker nye sushi-restauranter op i en lind strøm. Uanset om du er til nigiri med frisk laks eller tun, lækre california rolls med diverse fyld, sashimi, tangsalat eller lune edamamebønner, finder du altså nemt et sted i smilets by, hvor du kan nyde alle favoritterne.

Den brede vifte af lækre sushirestauranter overalt i Aarhus har dog også betydet, at det til tider kan være svært at finde ud af, hvor du får mest smag og kvalitet for pengene. Hos Forbrugermagasinet.dk har vi derfor sat os for at finde frem til de absolut bedste steder at spise god sushi i den jyske hovedstad, så du slipper for at blive skuffet, næste gang du har lyst til den japanske delikatesse. Her guider vi dig nemlig til de fem bedste sushirestauranter i Aarhus, hvor der altid er garanti for sushi af højeste kvalitet, som kan nydes i de bedste omgivelser.

🔥 Se dagens restaurantdeals i Aarhus hos Early Bird og skær 1/3 af prisen!

Til Early Bird

 

  1. Sofistikeret sushi hos Sota Sushi Bar

    SOTA Sushi logoHos Sota Sushi Bar er der skruet helt op for kvaliteten, og restauranten er til dig, der ikke vil gå på kompromis med noget, når menuen står på sushi. Her kæler de dygtige kokke for detaljerne, så hver eneste stykke sushi fremstår som et lille kunstværk i sig selv. Smagen er ligeledes helt i top, da du finder kombinationer i særklasse på det enestående menukort.

    Ja faktisk kan det være svært at vælge. Vi anbefaler dog, at du selv sammensætter en menu med alle dine favoritter, så du får lige præcis det, du bedst kan lide. Det venlige personale er desuden altid venlige til at hjælpe dig på vej til den bedste smagsoplevelse overhovedet muligt. Til maden kan du nyde et glas af den traditionelle sake eller en lækker japansk øl. Restauranten er desuden centralt placeret på Vestergade i hjertet af Aarhus. Du finder også en filial på Banegårdspladsen.


    Bestil bord her

  2. All you can eat i særklasse hos Saichi

    Saichi Sushi logoVil du have lækker sushi til fornuftige priser og med garanti for at blive godt og grundigt mæt, bør du uden tvivl slå vejen forbi Saichi. Den originale japanske restaurant i Jægergårdsgade har efterhånden fået kultstatus i byen på grund af stedets gode mad til priser, hvor de fleste kan være med. Her kan du nemlig hver aften spise alt det, du kan, for en fast pris.

    Selvom der er tale om all you can eat, som ofte har et blakket ry, bliver der ikke gået på kompromis med kvaliteten hos Saichi. Her laves maden nemlig per bestilling, så din sushi er helt frisklavet, når den serveres. Råvarne til maden hentes desuden hver dag direkte fra havnen i Aarhus. På menukortet finder du alt fra sashimi til maki, sticks og yakitori, og du kan blive ved med at bestille så meget, du overhovedet kan spise. Husk dog altid på, at hvis du levner mere end 3 stykker sushi til sidst, betaler du en fast pris per stykke.


    Bestil bord her

  3. Rullende lækkerier hos Running Ping

    Running Ping logoSushirestuaranten Running Ping ligger på Frederiksgade i hjertet af Aarhus og er en af de nyere sushisteder i byen. Som navnet antyder, står den på running sushi, og Running Ping er uden tvivl en af byens bedste i netop den kategori. Her kan du tage for dig af de mange fristelser, som kommer rullende forbi dig i en lind strøm. Når du ser noget, der frister, rækker du blot ud og tager en af de mange små sushiretter af båndet. Du kan spise alt det, du kan, for bare 218 kroner fra søndag til mandag og til 238 kroner, hvis du kommer fredag og lørdag. Du kan dog også springe all you can eat-konceptet over og vælge en menu i stedet, hvor du ligeledes kan smage en masse af stedets lækre retter til fornuftige priser.


    Bestil bord her

  4. Stor variation hos Restaurant SOYA

    Restaurant SOYA SushiSOYA er en kæde af japanske restauranter i Aarhus, som du finder både i Jægergårdsgade og på Vestergade, der begge er centrale og hyggelige placeringer i byen. Begge steder byder restauranterne på både take away sushi og ikke mindst running sushi med lækre fristelser til enhver smag. Her kan du tage for dig af alle lækkerierne, som ruller lige forbi dig. Du kan dog også blot vælge en sushimenu fra det imponerende menukort, som byder på et væld af lækre asiatiske retter. Hos SOYA kan du nemlig udover sushi også smage lækre wokretter og meget andet, som gør restauranten til et oplagt valg for hele familien, uanset om du er til sushi eller ej.


    Bestil bord her

  5. Veltilberedt sushi til enhver smag hos Letz Sushi

    Letz Sushi logoI 2016 slog den populære sushikæde Letz Sushi endelige dørene op i Aarhus. Faktisk blev byen velsignet med hele tre restauranter, da du både kan besøge stedet i Guldsmedegade, M.P. Brunsgade og på Aarhus Central Food Market på Skt. Knuds Torv. Her er du altid sikker på at få frisklavet og smuk sushi, og du finder alle klassikerne, som du allerede kender. Letz Sushi er dog heller ikke bange for at bryde rammerne og prøve kræfter med nye varianter og spændende smagskombinationer. Derudover bærer samtlige restauranter præg af den sans for detaljer og ikke mindst design, som er med til at skabe hyggelige og elegante omgivelser.


    Bestil bord her

    Besøger du en af de fem ovenstående sushirestauranter i Aarhus, er der garanti for, at du får en aften med enestående smagsopleveler i de bedst tænkelige omgivelser.

 

🔥 Tjek dagens spisedeals ud hos Early Bird

Til Early Bird
Sushi i Aarhus

Leder du efter en god restaurant eller café med brunch? Læs også Brunch Aarhus: 9 gode caféer med morgenmad.

Tilføj kommentar

Skriv en kommentar