artikelMange har forvrængede forestillinger om, hvad det at have gebis indebærer. I dag er tandlægerne dog så dygtige, at det at få en tandprotese langt fra behøver være et tabu eller til gene for patienten. Faktisk kan en tandprotese være den perfekte løsning til at få smilet tilbage, hvis du af den ene eller anden grund ikke selv har kunnet bevare alle eller nogle af dine egne tænder.

Før du kaster dig ud i det, er det dog vigtigt at konsultere en tandklinik med stor ekspertise og erfaring med behandlingsformen. Der er nemlig nogle ting, du skal være særlig opmærksom på, når du skal have en tandprotese – uanset om du vælger en fast- eller løstsiddende løsning. GodtSmil.dk er Danmarks førende tandlægekæde, som råder over 23 populære klinikker over hele landet. Her guider deres dygtige tandlæger dig igennem alt, du skal vide om tandproteser, så du trygt kan sætte dig i tandlægestolen.

Pris og kvalitet hænger sammen

Kort og kort er tandproteser erstatninger for dine egne tænder, og det er faktisk et mere almindeligt indgreb, end du måske lige går og tror. Det er nemlig de færreste, som har held til at bevare egne tænder hele livet igennem. Derfor er det naturligvis også oftest patienter, som er lidt op i alderen, der får tandproteser, men det kan altså også være en mulighed for den yngre målgruppe. Står du og overvejer at få en tandprotese, skal du først og fremmeste finde ud af, hvilken type protese der passer bedst til dig og dit behov. Der findes nemlig rigtigt mange forskellige tandproteser på markedet i dag. Sammen med din tandlæge kan du finde ud af, hvad der er det bedste valg for dig. Udover behov spiller pris naturligvis også ind her, da jo bedre kvalitet du vælger, des højere bliver prisen også. Se priser på gebis og tandproteser her.

Det er forskelligt fra person til person, hvad de foretrækker, men her er vejledningen fra din tandlæge også afgørende. Lyt til de råd, du får, og træf derefter den rette beslutning for dig.

Vælg den rette protese for dig

Generelt når der tales tandproteser, kan der vælges mellem tre forskellige slags – en helprotese, en delprotese og en tryklåsprotese. En helprotese er det, som de fleste af os kender som et gebis, hvor alle tænder erstattes af en protese, som sættes fast ved hjælp fra det vakuum, der dannes mellem protese og gummerne. Her kan protesen altså tages ud og ind, da den ikke sidder fast. Delprotesen er til dig, der kun mangler enkelte af dine tænder. Her placeres protesen ved hjælp af bøjler på de resterende tænder. Når du tygger, bliver en del af trygget dermed lagt over på dine tilbageværende naturlige tænder, hvilket også er med til at holde tandprotesen på plads. Sidst men ikke mindst kan du vælge en tryklåsprotese, som er til dig, der vil sikre, at protesen bliver på sin plads. Her låses protesen nemlig fast på en form for kunstige tandrødder, som gør, at protesen sidder godt fast. Det gør evnen til at snakke og spise med protesen langt bedre og forbedrer også ting som smagssansen og det æstetiske udtryk, da det ikke vil være til at se, at der er tale om et kunstigt tandsæt. Det er forskelligt fra person til person, hvad de foretrækker, men her er vejledningen fra din tandlæge også afgørende. Lyt til de råd, du får, og træf derefter den rette beslutning for dig.

De vigtige forberedelser

Før du kan få en tandprotese, skal du igennem en del forundersøgelser på tandklinikken. Her skal alt fra gummer til kæber, kæbeled, bid og slimhinder tjekkes og analyseres, så tandlægen kender din mundtilstand indgående. Derfor er det også nødvendigt at få taget røntgenbilleder og naturligvis at få lavet et aftryk af munden både foroven og forneden. Der er altid en god idé at bevare så mange af dine naturlige tænder som muligt, men ofte vil det være nødvendigt at få trukket nogle dårlige tænder ud, før du kan få din protese. Her kan der være ventetid, fra du har fået trukket tænderne ud, til din protese er klar. I ventetiden kan du dog få en midlertidige protese, så du ikke skal gå tandløs rundt. Når du får den endelige tandprotese, slutter processen ofte ikke her. Det er nemlig afgørende at sikre, at protesen passer og sidder ordentligt. Derfor er det ofte nødvendigt at komme forbi klinikken i tiden efter for at få lavet mindre justeringer. Protesen og gummerne skal nemlig passe helt perfekt sammen, så der ikke kommer små og smertefulde tryksår på gummerne. Det løses ved at slibe en lille smule på protesen, indtil det hele passer.

Husk vedligeholdelsen

Selvom du skifter dine egne tænder ud med en protese, skal de kunstige tænder vedligeholdes præcis ligesom rigtige tænder. Derfor skal protesen børstes grundigt hver dag og gerne skylles efter hvert måltid. Husk altid at bruge koldt vand, da varmt vand kan misforme din protese, så den ikke længere passer til din mund. Brug også hellere almindelig håndsæbe end tandpasta til rengøringen, da tandpasta kan være for slibende. Derudover skal du overholde alle dine eftersyn hos tandlægen. Når du får en tandprotese, svinder dine gummer nemlig mere og mere med tiden, og derfor skal tandprotesen tilpasses løbende.

Følg overstående råd eller kom forbi en af Godt Smils mange klinikker i hele landet til en uforpligtende snak om dine muligheder. Vejen til dit drømmesmil venter lige rundt om hjørnet.

 

Læg en kommentar